Annonce
Indland

Forsker: Moderne ledelse giver danskerne stress

Dårlig ledelse er ifølge stressforsker Einar Baldursson fra Aalborg Universitet en stor faktor i den stigende mængde stress. Foto: Scanpix/Henning Bagger

Pensionsselskaberne har flere kunder, der rammes af stress og må sygemeldes eller i psykologbehandling.

Det er god ledelse, der er en af nøglerne til at stoppe stressepidemien.

Det siger stressforsker Einar Baldursson fra Aalborg Universitet som reaktion på nye tal, der viser, at flere og flere danskere lider af stressproblemer.

Pensionsselskabet PFA har fra 2014 til 2017 oplevet en stigning på 43 procent i antallet af anmeldte stresskader. Og i Danica er psykiske lidelser nu den største årsag til erstatninger for tabt erhvervsevne.

Einar Baldursson genkender tendensen til det stigende problem. Og ikke mindst den stigende regning.

- Vi har også tidligere set tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre, som viser, at det her får konsekvenser.

- Prisen kommer jo langsomt. Over tid kan vi se, at den her udvikling i stressforekomster får meget betydelige omkostninger for samfundet, siger Einar Baldursson.

Ifølge stressforskeren er det især tre tendenser i arbejdslivet, der har givet stigningen i stressforekomster.

Dels har flere danskere fået et arbejde, som de er meget motiverede for. Men samtidig er der - især i det offentlige - kommet mere og mere kontrol og evaluering fra ledelsen, som har mistet kontakten med det daglige arbejde.

- Hvis det du gør er vigtigt for dig, så er det en belastning, at du skal spilde tid på det, siger Einar Baldursson.

Og ligeledes er der - især i det private - et større pres for at hele tiden yde mere og mere, mener han.

- Det er de ting, som til stadighed medfører forøgelse af stressbelastningen, siger stressforskeren.

Han mener, at især arbejdsgiverne bærer et ansvar for at få ændret udviklingen.

- Man er nødtvunget til at tage fat på udviklingen i moderne ledelse. Den ansvarlighed, som gerne skulle være bundet op på lederrollen, den er uddelegeret. Ledelse er en stor del af problemet, siger Einar Baldursson fra Aalborg Universitet.

Mange virksomheder arbejder allerede målrettet med at nedbringe stress, siger Anders Just Pedersen, arbejdsmiljøchef i Dansk Industri.

På fagforeningsniveau bliver der ligeledes arbejdet på retningslinjer, som kan nedbringe problemet i fremtiden.

- DI samarbejder med blandt andre fagforeninger om anbefalinger til, hvordan virksomheder kan arbejde med at forebygge stress, så vi kan blive bedre til at løse problemerne, inden de bliver for alvorlige. Det vil vi fortsætte med, siger Anders Just Pedersen.

  • Einar Baldursson
    Dårlig ledelse er ifølge stressforsker Einar Baldursson fra Aalborg Universitet en stor faktor i den stigende mængde stress. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem