Under overfladen og langt væk fra den kendte og synlige verden lever mikroorganismer med en så lav hvilepuls, at det næsten ikke er til at forstå.
Der er tale om organismer, som formår at leve af næringen i ler efterladt fra dengang, dinosaurerne stadig vandrede rundt på jordens overflade.
Det viser nye banebrydende forskningsresultater som Hans Røy fra Center for Geomikrobiologi, Institut for Bioscience, har stået i spidsen for i samarbejde med et hold internationale forskere.
Han har foretaget de første direkte målinger af de begravede mikroorganismernes forbrænding.
- Vi har fundet ud af, at bakterierne dernede trækker vejret 10.000 gange så langsomt som en almindelig E.coli.-bakterie, og at de altså bruger ekstremt lidt energi til at leve.
- Vi har været nede og få fat i de gamle lag i havbunden, hvor de bor, og vi kan se, at de ikke har fået tilført ny næring i millioner af år, siger Hans Røy.
Forskerne har i et togt hen over Stillehavet undersøgt bakterier, der lever i det materiale, vi ellers tænker på som sten. De har taget borekerner op i området "North Pacific Gyre", hvor havvandet bevæger sig i en hvirvelvind.
På grund af hvirvelvinden aflejres der næsten intet organisk materiale på bunden, og derfor bliver der næsten ikke tilført ny næring. Alligevel er cellerne dernede stadig fuldstændig funktionsdygtige.
Bakterierne i de dybe lag af havbunden er altså levende og bruger aktivt ilt - men bare utrolig langsomt.
- Vi brugte en nyudviklet borekerne, og den gav os mulighed for at se ind i en verden, hvor mikroorganismerne lever helt afsondret fra, hvad der sker på overfladen, forklarer Hans Røy.
Det store spørgsmål, der rejser sig nu, er, hvor lidt energi der skal til, for at liv kan opretholdes.
/ritzau/