Annonce
Indland

Forskere kan forudse oversvømmelser uger i forvejen

Foto: Anders Knudsen

Viden om grundvandet skal hjælpe forskere til at forudse oversvømmelser dage eller uger i forvejen.

Mens beredskabsfolk fortsat kæmper mod vandmasserne efter weekendens regnskylle, er danske forskere i gang med at udvikle et nyt varslingssystem, som kan forudsige kommende oversvømmelser.

Det fortæller projektleder og hydrolog Hans Jørgen Henriksen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

- Det nye er, at vores model tager højde for grundvandsniveauet - altså hvor mættet jorden er med vand, og på den måde kan vi forudsige, om selv en beskeden mængde nedbør vil skabe problemer i form af oversvømmelser, siger forskeren.

Modellen indhenter oplysninger om, hvor meget vand der ligger i jorden i forvejen og parrer disse oplysninger med, hvor meget nedbør der forventes.

Resultatet er en prognose, der flere dage eller måske uger i forvejen kan forudse oversvømmelser som dem, vi har set efter weekendens regnskylle og tidligere på måneden i Holstebro, hvor Storåen gik over sine bredder og oversvømmede dele af byen.

- Hidtil har man været meget fokuseret på skybrudshændelser, hvor der kommer store mængder nedbør på kort tid.

- Men de hændelser, vi har set hen over julen og tidligere på måneden i Holstebro, var ikke skybrud, men langvarig nedbør. Når det giver problemer, hænger det sammen med, at jorden i forvejen er mættet med vand, siger Hans Jørgen Henriksen.

Varslingsmodellen har indtil videre vist sig anvendelig til at forudse oversvømmelser ved Skjern Å-systemet, men nu går forskerne efter at finde finansiering til at udvikle en landsdækkende model.

Og der er store fordele ved at kunne forudsige oversvømmelser, påpeger forskeren.

- Hvis man kan forudse og dermed varsle oversvømmelser af boligområder eller landbrugsarealer i tide, vil man kunne nå at forberede sig, og det vil spare samfundet for store omkostninger, siger Hans Jørgen Henriksen.

Forskerne forventer, at modellen kan være udviklet inden for de kommende fem år.

Sådan her virker det:

* Modellen sammenholder viden om det aktuelle grundvandsniveau med de forventede mængder nedbør.

* Hvis jorden i forvejen er mættet med vand, skal der ikke ret megen nedbør til, før vandet ikke kan afledes og dermed vil oversvømme lavtliggende områder.

Modellen er forsøgsvist blevet anvendt for oplandet til Skjern Å.

Erfaringerne har vist sig gode, og forskerholdet går nu efter at skabe en landsdækkende model.

Forskerne vurderer, der er store samfundsøkonomiske gevinster ved at kunne forebygge oversvømmelser af veje, boligområder og landbrugsarealer.

Det forventes, at en landsdækkende model kan være færdigudviklet i løbet af fem år

Kilder: De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

  • 28NYK-Vand-Kraghave Møllevej
    Foto: Anders Knudsen
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem