Annonce
Indland

Forsvarer: Anklage mod officer er fejlfyldt

Forsvarsadvokat finder det uforståeligt, at forsvaret vil have en soldat fængslet for grov pligtforsømmelse.

Det er helt ude i hampen, at Forsvarets auditører vil have en officer i fængsel efter en soldats død i Afghanistan. Sådan lyder det fra officerens forsvarer Torben Koch, efter at anklageskriftet er blevet offentliggjort med krav om fængsling.

- Det bliver en frifindelse. Der er ikke nogen dansk dommer, der vil idømme ham fængsel, siger advokaten.

Ifølge anklageskriften var der tale om grov pligtforsømmelse, fordi officeren undlod at beordre sine soldater ud af et mineret område i Afghanistan den 3. september, hvor en soldat mistede livet.

Ifølge auditørerne handlede officeren - som var delingsfører - imod mundtlige ordrer om, at soldaterne skulle holde sig fra området - det såkaldte compound 91. Men den anklage er "helt ude i hampen", siger Torben Koch.

- Det er ganske enkelt faktuelt forkert. Der findes ikke en ordre om, at man ikke må gå ind. Der har været tale om, at compound 91 er et sted, hvor der er en risiko at være, fordi der er blevet skudt derindefra, siger han.

- Men der ikke nogen ordre om, at der må man ikke gå ind, og derfor forstår jeg ikke, at auditørerne har taget det med i anklageskriftet, siger Torben Koch.

Ifølge advokaten var officeren på patrulje med tre af sine grupper ved compound 91. Her bliver han hentet af en gruppefører, og opdager, at gruppen allerede er gået ind.

- Han går med dem ind i huset og op taget, hvor to soldater allerede sidder. Og mens han overvejer om de skal gå ud eller afsøge område for miner og våben, så hører han en eksplosion fra den anden ende af compounden, forklarer Torben Koch.

- Uden at han ved det, er nogle af hans folk gået ind i et hus i den anden ende og så eksploderer bomben. Og nu vil auditørerne have ham i fængsel for det. Det giver ikke nogen mening, siger han.

- Havde nogen spurgt ham: må vi gå ned i den anden ende, så havde ordren været et klart nej, det vi har ikke ressourcer til, fortæller Torben Koch.

Advokaten forventer, at sagen kommer for retten til marts. Imens er officeren suspenderet.

- Han har det rigtig, rigtig skidt. Dels fordi en kammerat er afgået ved døden på hans vagt. Han bebrejder sig selv, selvom der efter min opfattelse ikke er noget at bebrejde ham, siger Torben Koch.

- Og så har han det ekstra skidt med, at der kommer en strafferetslig reaktion ovenpå det her, siger han.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem