Annonce
Indland

Forsvarschef og rigspolitichef på besøg i Afghanistan

De danske soldater og politifolk i Afghanistan har i denne uge haft uventet besøg af deres øverste chefer.

Forsvarschef Peter Bartram og rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg kom lørdag morgen hjem fra deres besøg. Ud over samtaler med de udsendte danskere har de også haft møder med en række højtstående ledere i Afghanistan, oplyser Forsvarskommandoen.

Fra udgangen af 2014 får Afghanistan selv det fulde ansvar for landets sikkerhed. For forsvarschef Peter Bartram har besøget derfor især handlet om, hvorvidt de afghanske sikkerhedsstyrker til den tid vil kunne klare opgaven.

Og det føler han sig ifølge Forsvarskommandoen overbevist om, at de kan.

- Ved mine møder har det alle steder været opfattelsen, at de afghanske sikkerhedsstyrker vil få den nødvendige styrke og evne til at løse landets fremtidige sikkerhedsopgaver, siger Peter Bartram i en pressemeddelelse.

Han har haft samtaler med blandt andre general John Allen, chef for den internationale koalition i Afghanistan (Isaf), og med den afghanske forsvarschef, general Sher Mohammad Karimi.

- Vurderingen er, at de afghanske sikkerhedsstyrker i stadig stigende grad kan håndhæve sikkerheden i store dele af Afghanistan og gribe ind de steder, hvor uro eller modstand måtte kræve det.

- Den fortsatte danske indsats skal i de kommende to år understøtte denne positive udvikling, siger Peter Bartram.

Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg har ikke tidligere været i Afghanistan. Men han erklærer sig ifølge Forsvarskommandoen "umådelig stolt" af den indsats, de danske politifolk udfører med at uddanne afghansk politi.

- Samarbejdet med de danske styrker er særdeles godt, og vi ville ikke have kunnet løse vores opgave uden dem, siger Højbjerg om de afghanske politifolk.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem