Annonce
Indland

Forvent juletrængsel i trafikken på fredag

Julen falder i år på en lørdag. Det skaber ekstra kamp om pladsen på veje og i toge fredag den 23. december.

Julen nærmer sig med hastige skridt, og det samme gør rejsen fra den ene ende af landet til den anden for de mange danskere, der ikke har familien lige rundt om hjørnet.

Både DSB og Vejdirektoratet udpeger fredag den 23. til årets største og travleste rejsedag, fordi juleaften falder på en lørdag i år.

- Lillejuleaften har vi 45.000 pladser udbudt over Storebælt, hvilket næsten er dobbelt op i forhold til en normal dag, siger trafikinformationschef i DSB Tony Bispeskov.

Det er hovedsageligt på ture fra Sjælland mod Fyn og Jylland, at togene bliver fyldt til randen. Har man endnu ikke fået sikret sig en togbillet, skal man dog ikke gå i panik - endnu.

- Der er stadig billetter at få, også i det mest travle tidsrum mellem klokken 10 og 18 den 23. Men vil man være sikker på en siddeplads, er det en god idé at skynde sig lidt, for der er rift om pladserne, siger Tony Bispeskov.

Sidste uges arbejdsnedlæggelse i DSB, der fik en del danskere til at frygte for julerejsen, kommer ifølge Tony Bispeskov ikke til at reducere antallet af kørende tog i de travle juledage.

- Vi kører for fuld damp igen, og der er stort set toge nok til den store efterspørgsel, men det er klart, at der er en øvre grænse. Den 23. har vi al materiel ude at køre på skinnerne, så vi kan få danskerne hjem til flæskesteg, siger han.

For de selvkørende bilister vil der den 23. være ekstra pres på asfalten på de store indfaldsveje til København og på motorvejene på Vestfyn, i Trekantsområdet, mellem Vejle og Aarhus og ved Aalborg.

Men alle skal nok nå frem, forsikrer vagtchef i Vejdirektoratet, Marianne Bom Hansen.

- Det bliver til at komme hjem, uden at man skal sidde i bilen og græde over, at man ikke når det, siger hun.

Vil man undgå de værste kødannelser, er det ifølge Marianne Bom Hansen en rigtig god idé at køre enten tidligt om morgenen eller vente til efter aftensmaden.

/ritzau/

Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem