Annonce
Indland

Fra populær statsminister til skurk

Islands tidligere statsminister David Oddsson fylder den 17. januar 75 år. (Arkivfoto). Foto: Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix

David Oddsson har haft flere af de mest fremtrædende poster i Island. Men da økonomien kollapsede i 2008, kom han i skudlinjen. Den 17. januar fylder han 75.

Der var engang, da David Oddsson var blandt de mest populære politikere i Island.

Han var statsminister, skrev samtidig bøger, og han er endda den længst siddende statsminister, som de har haft på vulkanøen.

Fra 1991 til 2004 var han leder for de 370.000 islændinges regering i Reykjavik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men da økonomien kollapsede i Island i 2008, forsvandt begejstringen for den konservative Oddsson imidlertid også.

For han fik en del af skylden for, at Island fra den ene dag til den anden gik fra velstand og en buldrende økonomi til smalkost og et gældsbjerg.

David Oddsson, jurauddannet fra Islands Universitet, har for længst rejst sig igen.

I 2009 blev han chefredaktør på avisen Morgunbladid, og den stilling har han stadig. Den 17. januar fylder han 75.

Inden David Oddsson blev statsminister, var han i ni år borgmester i Reykjavik, Islands hovedstad.

Årsagen til, at han får en del af skylden for det finansielle kollaps, er, at han i sin tid som statsminister privatiserede banker og løsnede tøjlerne for finanssektoren.

Den fik mulighed for at arbejde med større risiko.

Da han var færdig som statsminister, blev han i et enkelt år Islands udenrigsminister, og derefter blev han chef for Islands nationalbank fra 2005 til 2009.

Han var dermed nationalbankchef, da banksystemet kollapsede i 2008.

Det udløste et pres for at få en anden nationalbankchef. Der var store folkelige protester mod ham, og i marts 2009 måtte han forlade embedet.

I en efterfølgende undersøgelse af bankkollapset kom det frem, at Oddsson som nationalbankchef havde undladt at videregive oplysninger om den forestående finanskrise til relevante ministre.

Efter sin afgang vendte han tilbage til journalistikken, som han tidligere i livet havde beskæftiget sig med.

Morgunbladids nye ejere ville have ham som chefredaktør, og sådan blev det. Mange ansatte sagde op i protest, og en række læsere opsagde deres abonnement.

I 2016 fik han igen mod på politik og stillede op ved det islandske præsidentvalg, men uden held.

Ud over politikken og journalistikken har Oddsson også været kendt for sin skribentvirksomhed, der blandt andet omfatter essays og teaterstykker.

/ritzau/

  • ICELAND-VOTE
    Islands tidligere statsminister David Oddsson fylder den 17. januar 75 år. (Arkivfoto). Foto: Halldor Kolbeins/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb