Annonce
Indland

Fyldt kirke med familie, venner og fans tager afsked med Peter Belli

Peter Belli efterlader sig hustru og tre børn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sanger og entertainer Peter Belli bliver onsdag begravet fra Brøndbyvester Kirke. Han blev 79 år.

Der er fyldt i Brøndbyvester Kirke onsdag middag, hvor sanger og entertainer Peter Belli bliver begravet.

120 mennesker kunne der være i kirken, der hurtigt blev fyldt med både familie, venner, musikalske kolleger og fans.

Det var Peter Bellis eget ønske, at begravelsen skulle være offentlig. Derfor er der også medier til stede foran kirken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge TV 2 står der mange personer foran kirken, både fans og bekendte, som ikke nåede at få en af pladserne i kirken.

Efter begravelsen vil der også være musikalske indslag foran kirken og ved gravstedet. Blandt andet fra Peter Bellis sidste band.

Belli bliver begravet i en sort kiste med en stor bårebuket af røde roser ovenpå.

Billeder viser, at dansktop-duoen Keld og Hilda Heick er til stede i kirken.

Gasolin-bassisten Wili Jønsson og hustruen Katrine Jensenius er med til begravelsen af Peter Belli onsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Han har betydet meget for dansk musik. Og jeg synes, at selv om mange var efter ham, da han lavede nogle af de her sentimentale ting, så formåede han at lyde som om, at han selv troede på det.

- Og så kan man ikke forarges og sige, det er noget søgt pjat. Peter havde altid hjertet med, lød det fra Keld Heick før begravelsen ifølge TV 2.

Også Gasolin-bassisten Wili Jønsson og hustruen Katrine Jensenius er med til begravelsen.

Peter Belli døde torsdag efter længere tids sygdom. Han blev 79 år.

Det er den pensionerede sognepræst Frede Jørgensen, som forestår begravelsen.

Han har ellers været pensioneret i 14 år, men fordi han kender familien Belli rigtig godt, er det altså ham, der sender Peter Belli ud på sin sidste rejse.

Frede Jørgensen har blandt andre konfirmeret Bellis tre børn samt døbt nogle af hans børnebørn.

Dansktop-duo og ægtepar Keld og Hilda Heick var mødt op med en stor buket blomster til Peter Bellis begravelse i Brøndbyvester Kirke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter den kirkelige handling vil Peter Bellis kiste blive ført gennem kirkegården ved Brøndbyvester Kirke, hvor han vil blive stedt til hvile i et familiegravsted.

Med tusindvis af koncerter og omkring 45 album vil Peter Belli blive husket af generationer.

Særligt for hits som "Ulven Peter ", "Ingen Regning", "Istedgade" og "København (Fra en DC-9)".

Senere fulgte countrymusik og i 1991 rockalbummet "Yeah".

Det sidste album inden pensionen blev "Som boblerne i bækken" fra 2016.

Men helt slut var det ikke, for dette forår udgav han "Den sidste sang" i samarbejde med sønnen Michel Belli og bandet Den Syvende Søn.

Her slår i omkvædet fast, at det er helt okay "Når lyset brænder ud, og natten den bliver ved".

Peter Bellis begravelse blev fulgt af mange mennesker både udenfor og i Brøndbyvester Kirke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Belli efterlader sig hustruen June Belli samt børnene Michel, Chano og Natasja.

/ritzau/

  • Peter Belli efterlader sig hustru og tre børn. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Gasolin-bassisten Wili Jønsson og hustruen Katrine Jensenius er med til begravelsen af Peter Belli onsdag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Dansktop-duo og ægtepar Keld og Hilda Heick var mødt op med en stor buket blomster til Peter Bellis begravelse i Brøndbyvester Kirke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Peter Bellis begravelse blev fulgt af mange mennesker både udenfor og i Brøndbyvester Kirke. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder