Fynboer raser mod planer om, at Sydfyn skal huse landets sjette nationalpark. - Den sydfynske mentalitet er truet, siger formand for modstanderforening.
Den lokale modstand mod en nationalpark på Sydfyn er stor.
- På Sydfyn er der 30 procent selvstændige virksomheder. Der er en lang tradition for virketrang og iværksætterånd. Den tradition vil blive ødelagt med en nationalpark.
Det siger landmand Bent Juul Sørensen fra Ærø, som er formand for Foreningen Skeptikere mod en Nationalpark, der har omkring 450 medlemmer.
Derfor har Foreningen indkaldt fem sydfynske borgmestre til krisemøde senere mandag.
En undersøgelse fra konsulentfirmaet Niras har ellers vist, at en Nationalpark er en god forretning. På baggrund af udenlandske erfaringer har Niras regnet sig frem til, at en sydfynsk nationalpark i 2020 vil sikre en ekstra omsætning på turisme på 450 millioner kroner til kommunerne Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Langeland og Ærø.
Desuden vil der kunne skabes 1200 nye job, heraf 950 alene på turisme.
Men tallene preller af på Bent Juul Sørensen. Han mener, at hele nationalparksbegrebet bliver udvandet, hvis Sydfyn bliver den sjette park i rækken. Derudover er han bange for det snærende bånd, som en nationalpark lægger omkring beboerne på egnen.
- Nationalparkens bestyrelse bliver politisk udpeget og er ikke forankret i det sydfynske lokalmiljø. For at leve op til bestemmelser omkring en nationalpark vil der blive taget rettigheder for borgerne, og vi kan ikke selv bestemme over vores jord, siger landmand Bent Juul Sørensen.
Han peger på, at det meste af jorden omkring andre nationalparker som Mols Bjerge har været statsejet. Derimod er langt størstedelen af den sydfynske muld ejet af private.
/ritzau/