Annonce
Indland

Gæster på barer skal bestille bord en halv time før ankomst

Restauranter og caféer kan igen byde gæster velkommen indenfor fra den 21. april. Det gælder båden indendørs og udendørs. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Man skal fremvise negativt coronapas og bestille bord 30 minutter før, man kommer ind på restaurant eller bar.

Hvis man vil sidde indendørs på restauranter, caféer, barer eller bodegaer, når de genåbner fra på onsdag, skal man lave en reservation mindst 30 minutter inden.

Det viser Erhvervsministeriets retningslinjer, der er offentliggjort forud for genåbningen.

Der er ikke nogen krav til, hvordan man har reserveret bord, så der er både mulighed for at bestille bord over telefonen, på nettet eller ved at komme forbi 30 minutter før ankomst.

Kravet om reservation gælder som udgangspunkt frem til 6. maj, og det gælder kun ved indendørs servering.

Erhvervsministeriet oplyser, at kravet om bordreservation er besluttet af et bredt flertal i Folketinget i forbindelse med den genåbningsaftale, der faldt på plads natten til fredag.

- Sundhedsmyndighederne anbefaler fortsat, at samfundsaktiviteten holdes nede på et niveau, der ikke får coronasmitten til at øges i for høj grad.

- Af den grund er der indført midlertidigt krav om forudgående bordreservation for indendørsservering for at lave en mere kontrolleret og styret genåbning.

- Derfor fremgår det også af retningslinjerne, at bordreservationen skal være lavet mindst 30 minutter inden ankomst, oplyser ministeriet i en skriftlig kommentar.

Der er også et krav om coronapas, hvis man vil sidde indendørs, som skal dokumentere, at man enten er vaccineret, har et negativt testsvar eller har været smittet inden for de sidste seks måneder.

Kravet om passet gælder ikke for udendørs servering, og hvis man sidder uden for og drikker en øl på café eller en bar, er det samtidig tilladt at gå ind og bruge toilettet uden at skulle fremvise et coronapas.

Der er krav om mundbind, når man står op indendørs - for eksempel når man går hen til sit bord, bestiller eller er på vej til toilettet. Der er ingen krav om mundbind udendørs.

Restauranter, barer og caféer skal have sidste udskænkning eller servering klokken 22.

Herefter har kunderne en time til at indtage mad og drikke, inden de skal lukke klokken 23.

Der er også krav til, hvor mange gæster restauranter, caféer og barer må have.

Der skal således være mindst to kvadratmeter per kunde, hvis kunderne sidder ned, mens det er fire kvadratmeter, hvis kunderne står op.

Der skal udenfor skiltes med, hvor mange der maksimalt må være i lokalet. Der er ikke nogen krav om arealer ved servering udendørs.

Det er de samme retningslinjer, som var gældende, indtil restauranter, barer og caféer blev lukket i starten af december.

Link til retningslinjer
  • Udendørsservering forberedes i Aalborg
    Restauranter og caféer kan igen byde gæster velkommen indenfor fra den 21. april. Det gælder båden indendørs og udendørs. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale