Forskere advarer om, at verden befinder sig i en "global søvnkrise". Mangel på søvn skader helbredet.
Hvis søvnen ikke fungerer, er der ikke ret meget andet, der fungerer.
Så kontant lyder det fra Mikael Rasmussen, der er søvnvejleder og har skrevet bøger om den gode søvn, efter at amerikanske forskere har advaret om, at verden befinder sig i en "global søvnkrise".
- Du skal sove, for at hjernen kan fungere, siger Mikael Rasmussen.
- Der er en masse genopbygningsprocesser, som starter, når du falder i søvn. Vågenhed er en nedbrydende tilstand, søvn er opbyggende, fortæller han.
Amerikanske forskere har undersøgt søvnmønstre i flere end 100 forskellige lande - heriblandt Danmark.
Med hjælp fra en smartphone-app har forskerne indsamlet data om, hvor mange timers søvn folk typisk får og kombineret det med blandt andet deltagernes køn, alder og hvilken tidszone, de befinder sig i.
Hvis man sover for lidt, begynder man at huske dårligere, man får svært ved at koncentrerer sig, og man reagerer langsommere. Efter noget tid begynder søvnmanglen at gå ud over humøret, man bliver irritabel og får en kortere lunde.
Hvis man over længere tid sover dårligt, kan det være særdeles skadeligt for helbredet. Søvnmangel sættes i forbindelse med depression, hjerte-kar-sygdomme, diabetes og for højt blodtryk.
Computere og tablets, smartphones og fjernsyn får danskerne til at gå for sent i seng, mener Mikael Rasmussen.
- Det er en af de væsentligste årsager til, at mange mennesker ikke kommer i ordentlig tid i seng og sover ordentligt, siger han.
- Du skal bruge lidt tid på at lukke hjernens aktivitetsniveau ned. Og så skal folk prioritere deres søvn, siger han.
Hvis man har svært ved at falde i søvn, skal man bruge en halv time til en time på at falde ned inden sengetid. Desuden skal man sørge for at gå i seng og stå op på samme tid hver dag - også i weekenden.
Søvnbehovet varierer meget fra person til person. Men de fleste voksne har brug for mellem syv og otte timer på puden.