Grønland truer med at trække Danmark og USA i FN

En amerikansk missilbase under indlandsisen i Grønland har udviklet sig til et stort problem i forholdet mellem USA, Grønland og Danmark. Det skriver Politiken torsdag.

Basen med navnet Camp Century blev oprettet som en del af USA's tophemmelige missilforsvar mod Sovjetunionen.

Den blev nedlagt for 50 år siden, men tilbage lå store mængder forurening - anslået 200.000 liter dieselolie, lavradioaktivt spildevand fra en atomreaktor og kemisk og giftigt affald.

I august påviste et videnskabeligt amerikansk papir, at den globale opvarmning er i færd med at smelte isen og afdække basen.

Det har fået Grønland til at kræve, at Danmark tager sagen op over for USA: Der skal ryddes op én gang for alle, før basen dukker op af isen.

Udenrigsminister Kristian Jensens (V) svar har været, at man vil igangsætte en undersøgelse. Men det er ikke nok, mener det grønlandske landsstyre.

Politiken er kommet i besiddelse af et brev fra 24. oktober fra den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, til udenrigsminister Kristian Jensen.

- Hvis der ikke fra dansk side er nogen vilje til at tage skridt til at imødekomme vores ønsker, vil Grønland blive nødt til at rejse sagen ved de relevante internationale organer, står der ifølge avisen i brevet.

Vittus Qujaukitsoq henviser til to FN-konventioner og erklæringer om oprindelige folks rettigheder.

De to ministre skal mødes torsdag i Nuuk for at drøfte sagen.

Grønland kan ikke gå til den internationale domstol i Haag, fordi landet ikke er en nationalstat. Men det betyder ikke, at Grønland ikke kan lave ubehagelig larm i FN-regi.

Det vurderer Rasmus Gjedssø Bertelsen overfor Politiken. Han er professor i statskundskab ved Universitetet i Tromsø og har studeret arktisk politik og statsdannelse.

Ifølge Bertelsen vil det efterlade Danmark i en klemme, fordi USA vil være "hård som flint".