Annonce
Indland

Grønlandsk minister vil skærpe reglerne for krydstogtskibe

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel Vivian Motzfeldt. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Efter et krydstogtskib er grundstødt i Østgrønland, vil Vivian Motzfeldt skærpe reglerne for krydstogtturisme.

Den grønlandske minister Vivian Motzfeldt fra partiet Siumut, vil skærpe reglerne for krydstogtskibe i grønlandsk farvand.

Det skriver det grønlandske medie Sermitsiaq.

Vivian Motzfeldt er minister for udenrigsanliggender, erhverv og handel i Grønland. Hun er også ansvarlig minister for turisme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Meldingen om skærpede krav og kriterier kommer, efter at krydstogtskibet "Ocean Explorer" mandag stødte på grund i Alpefjord i Østgrønland.

- Krydstogtssæsonen for i år er i gang. Krydstogtskibene, der sejler i de grønlandske farvande og i fjordene, har alle indhentet tilladelse til at sejle på vores farvande.

- Men den opståede situation viser med tydelighed, at vi må og skal arbejde for, at der er stramme, klare og utvetydige lovkrav fra næste sæson, siger Vivian Motzfeldt til avisen.

Grønland har 44.000 kilometer kystlinje. Store dele af den er inden for kommunegrænsen i Grønland.

Derfor vil ministeren også inddrage de fem grønlandske kommuner i, hvordan reglerne skal være for krydstogtsturisme langs de grønlandske kyster.

- Kommunerne ved, hvilke fangst- og fiskeriområder der skal værnes om, og det er vigtigt for Naalakkersuisut (den grønlandske regering, red.) at lytte til kommunerne i sagen, så jeg regner med, at vi til næste år har helt klare regler og retningslinjer for, hvor krydstogtskibene må sejle ind, hvis de absolut skal ind i fjordene, siger Vivian Motzfeldt til Sermitsiaq.

Vivian Motzfeldt slår i interviewet også fast, at hun er glad for, at hverken natur eller personer umiddelbart er kommet til skade som følge af grundstødningen.

Ministeren påpeger, at lovgivningen skal granskes. Hun nævner øen Uunartoq i Sydgrønland, som er fredet.

Det er dog kun landjorden, der er fredet. Derfor kan krydstogtskibe i alle størrelser sejle frit omkring Uunartoq.

I dag er det nemlig nok, at krydstogskibene har en godkendelse til sejlads i grønlandske farvande, siger Vivian Motzfeldt.

- Selvom vi endnu ikke har afstemt det i Naalakkersuisut, skal jeg ikke lægge skjul på, at fredning af områder selvfølgelig også bør gælde for søtrafikken, så det er helt klart noget, vi skal tage op til evaluering.

Der er 206 passagerer om bord på krydstogskibet "Ocean Explorer".

Onsdag morgen forsøgte et fiskeforskningsskib at trække skibet fri. Forsøget lykkedes ikke, oplyste Arktisk Kommando på Facebook onsdag.

Da Arktisk Kommando modtog meldingen om det grundstødte skib mandag eftermiddag, var den nærmeste enhed inspektionsfartøjet "Knud Rasmussen".

På det tidspunkt var "Knud Rasmussen" 1200 sømil svarende til godt 2200 kilometer fra krydstogtskibet.

Det betyder, at inspektionsfartøjet tidligst kan være fremme ved krydstogtskibet fredag morgen lokal tid.

Nu lyder forventningen fra Arktisk Kommando at fartøjet er fremme ved skibet fredag aften.

/ritzau/

  • Underskrivning af aftale om Arktis Kapacitetspakke
    Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Handel Vivian Motzfeldt. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder