Annonce
Indland

Gulddrengen fik en møgsag for meget

Historien om Kenneth Plummer er ikke blot historien om en DR-generaldirektør, der ofte jokkede i spinaten. Det er også historien om en gulddreng.

DR's nu forhenværende generaldirektør, Kenneth Plummer, der torsdag har meddelt sin beslutning om at trække sig, er ikke uvant med at befinde sig i medierne søgelys - for ikke at sige sigtekorn - for deciderede møgsager.

Med de seneste, der er udløst af portrætbogen "Plummer - Summen af kardemommen", bryder han dog skalaen i et sådant omfang, at hans afgang ifølge de fleste professionelle iagttagere af DR var uundgåelig.

Om den så skulle være frivillig, eller om bestyrelsen skulle have hjulpet den på vej på det hasteindkaldte bestyrelsesmøde torsdag aften.

At sagerne er alvorlige understreges af, at Kenneth Plummer rent faktisk tager konsekvensen og går af.

Ifølge mange har der nemlig også tidligere været tilstrækkeligt med sager, som - om ikke enkeltvis så sammenlagt - kunne have knækket Plummer.

I flæng kan nævnes, da han kort før sin tiltrædelse langede ud efter det dybdeborende P1-program Orientering for at have politisk slagside og være "meget negativ over for USA". En udtalelse, han senere måtte undskylde med, at han faktisk ikke var kernelytter.

Få måneder efter roste han i forskellige interview Sonys PlayStation Portable, PSP, - til skyerne og fik voldsom kritik for det.

I 2007 efter to år i stolen følte han sig kaldet til at optræde på Roskildefestival i en t-shirt, der bakkede op om det mildt sagt omdiskuterede Ungdomshuset i København.

Med til billedet af Kenneth Plummer hører dog, at mange mener, at han også har været god for DR. Ikke mindst i forbindelse med forholdet til regeringen, når politikerne har skullet forhandle medieforlig.

Ifølge Kurt Lassens portrætbog pressede daværende kulturminister Brian Mikkelsen (K) personligt på for, at DR's bestyrelse skulle vælge Plummer, da den i 2005 skulle finde en ny generaldirektør efter Christian Nissen.

Tilsvarende viser hans karriere frem til ansættelsen i DR for fem år siden, at Kenneth Plummer mestrer andre discipliner end at træde i spinaten.

Den cand.merc.-uddannede Kenneth Plummer blev således allerede som 25-årig og nyuddannet ansat som produktchef hos O. Kavli A/S tog dermed første skridt i karrieren som en decideret gulddreng i erhvervslivet.

Tre år senere kom han i 1989 til The Walt Disney Company Nordic A/S. Først som marketingchef og siden som marketingdirektør.

Fra 1993 til 1999 var Kenneth Plummer administrerende direktør i legetøjskoncernen Mattel Northern Europe A/S for først Skandinavien og siden for Nordeuropa.

I 1999 blev han ansat som administrerende direktør for Egmont Entertainment, hvor han var til 2003. I forlængelse heraf var han fra 2003 og til sin ansættelse i DR i 2005 administrerende direktør for Egmont Nordisk Film A/S og koncerndirektør for Egmont-koncernen.

Kenneth Plummer har to døtre fra et tidligere forhold.

/ritzau/

Annonce
112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud