Landets gymnasier har ifølge Politiken tirsdag kurs mod en omfattende sparekur.
Den kommer i kølvandet på årets overenskomster, der giver gymnasielærerne et større lønhop end andre offentligt ansatte, mod at de opgiver deres centralt fastsatte arbejdstidsregler.
Tre ud af fire tillidsfolk på gymnasierne er blevet mødt med sparekrav fra ledelsen, viser en rundspørge fra Politiken Research. Og den forklaring, de får på sparekravene, er nærmest entydigt de nye overenskomsters højere løn.
- Det er helt ude i hampen at melde sparekrav i en situation, hvor langt de fleste gymnasier kører med overskud. Det lægger gift for aftalen, siger formand Gorm Leschly fra Gymnasieskolernes Lærerforening, GL, til Politiken.
Han oplyser, at blot syv ud af godt 130 gymnasier har underskud.
Mere end 85 procent af tillidsfolkene, der er blevet præsenteret for sparekrav, har ifølge Politikens undersøgelse fået forklaret af deres ledelser, at besparelserne er nødvendige for at finansiere lønstigningerne.
Gymnasielærernes forhandlere indgik en overenskomstaftale med Finansministeriet i slutningen af februar, som kort fortalt afskaffer de centralt aftalte regler for, hvor meget tid lærerne for eksempel skal bruge til at rette opgaver og forberede sig.
Til gengæld får en gymnasielærer på det almene gymnasium en lønstigning på i gennemsnit 4,7 procent, oplyser GL.
Mens overenskomsten slog fast, at lærerlønnen skal stige, blev der ikke samtidig tilført flere penge til gymnasierne. Derfor er det naturligt, at pengene nu skal findes andre steder på skolerne, siger formand for Gymnasieskolernes Rektorforening Jens Boe Nielsen.
- Det er ikke et spørgsmål om, om det er fair at gennemføre besparelser. Det er et spørgsmål om, at det er nødvendigt, siger han til Politiken.
Ude på gymnasierne vurderer tillidsfolkene, at der tilsammen skal laves besparelser for 150 millioner kroner alene på grund af lønstigningerne, skriver Politiken. /ritzau/