Hvis mor og far er veluddannede, smitter det af på familien derhjemme, og så er der større sandsynlighed for, at børnene klarer sig godt i gymnasiet.
En ny evaluering af gymnasiereformen fra 2005 viser, at forskellen blandt gymnasieelever vokser. Dem fra veluddannede hjem klarer sig bedre og bedre, skriver Jyllands-Posten.
Det vil Børne- og undervisningsminister, Christine Antorini (S), se nærmere på.
- Vi skal ikke have en prøveform i gymnasiet, hvor det har betydning, at nogen ikke har de rigtige sproglige koder hjemmefra, siger hun til Jyllands-Posten.
Især på tværfaglighed har børn af akademiske forældre lettere ved at reflektere over opgaven. Steen Beck, lektor på Institut for pædagogik og religionsstudier på Syddansk Universitet, er bekymret.
- Den grundlæggende faglighed skal have tid og ro, så den ikke bliver glemt i tværfagligheden. I dag bygger man pyramiden omvendt op, og starter med store mængder tværfaglighed, siger han til Jyllands-Posten.
På den måde mener han, at man risikerer at tabe eleverne, som kommer fra hjem uden akademikere, hvor børnene ikke har anden forberedelse til gymnasiet end folkeskolen.
- Det skulle man have gjort omvendt, så man sikrede at basisviden var på plads, før tværfagligheden kom i spil, siger Steen Beck.
Forældrenes baggrund slår igennem på gymnasierne med 2,9 karakterers forskel på elever med veluddannede forældre og elever, der ikke har veluddannede forældre.
Gymnasierektorernes formand, Jens Boe Nielsen, mener dog ikke, at tværfagligheden skal ofres for at fremme den grundlæggende faglighed i undervisningen.
- Hvis du i dag skal løfte karakteren, skal du kunne reflektere over forskellige metoder og abstrakt tænkning, og her har du en fordel, hvis den slags bliver diskuteret derhjemme, siger han.
Regeringen er i gang med et serviceeftersyn af gymnasiet, hvor undervisningsformen skal undersøges.
/ritzau/