Siden sidste år er antallet af klasser med mere end 32 elever steget med næsten 50 procent.
Når eleverne i de danske gymnasier starter i 1.g efter sommerferien, er klasserne større end sidste år.
Sidste år var der 32 elever eller flere i 89 af landets 1.g-gymnasieklasser. I år er tallet hævet betydeligt, så 133 af de nye klasser har mindst 32 elever.
Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) har lavet.
Martin Schäfer, formand for gymnasieeleverne, kalder resultaterne foruroligende.
- Når der sidder så mange elever i klasselokalet, så skader det den enkeltes uddannelse. Lærerne har mindre tid til at vejlede og hjælpe den enkelte elev, og indeklimaet i lokalet bliver uudholdeligt, siger han.
Siden sidste år er antallet af klasser med 32 elever eller flere steget med 49,44 procent. Det betyder, at stigningen siden sommeren 2009 runder 90 procent med de nye tal.
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening Gorm Leschly mener, at de store klasser forringer læringen. Specielt for de elever, der ikke kommer fra et akademisk hjem.
- Man går som lærer ofte ud af klassen med opfattelsen af, at man igen ikke nåede at snakke med de fem til ti elever, som man burde have haft fat i, siger han og fortsætter:
- Det er de svage, man taber.
Oppositionen vil sætte en stopper for udviklingen. Derfor er Socialdemokraterne, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten gået sammen om en fælles udmelding, der kritiserer de voksende klassestørrelser.
- Hvis regeringen mener det, når de siger, at kvaliteten på ungdomsuddannelserne skal hæves, er det mere end på tide, vi får det loft over klassekvotienten, som eleverne har efterlyst i årevis, siger Johanne Schmidt-Nielsen, uddannelsesordfører for Enhedslisten.
Loftet over klassekvotienter blev afskaffet i 1999, og derfor har der ikke siden været nogen begrænsning på, hvor store klasserne må være. Den nye undersøgelse viser, at der findes klasser med op til 38 elever.
/ritzau/