Antallet af gymnasieklaser med flere end 30 elever er det seneste år steget med knap 24 procent. Det går ud over de svageste, mener gymnasieeleverne.
Klasser med 30 eller flere elever er blevet reglen frem for undtagelsen i mange af landets gymnasier, skriver Politiken.
Ved studiestart i år oplevede over 18.000 elever i 1. g at starte i en klasse med 30 studerende eller flere. Det er en stigning på knap 24 procent i forhold til sidste år, viser beregninger lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
- Det er et problem, fordi den altafgørende lærer-elev-tid bliver kraftigt forringet. Ekstra elever giver færre minutter til resten af klassen, og de svageste elever kommer til at hænge med røven i vandskorpen, siger gymnasieelevernes talsmand, Frederik Gjørup Nielsen, til Politiken.
Han mener, at 28 elever i hver klasse vil være det rette leje, selv om der ikke er noget lovbestemt loft for klassestørrelserne.
Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly, er enig i, at store klasser kan have konsekvenser.
- Hvis ikke man normerer mere end en lærer per klasse, risikerer vi et større frafald af elever, og at nogle af eleverne får dårlige resultater, siger han.
De seneste år har frafaldet ifølge Undervisningsministeriet været 16 procent.
Ifølge lektor Lars Ulriksen fra Københavns Universitet findes der ingen videnskabelige beviser på, at klasser med 31-32 elever generelt har en negativ effekt.
Men han har lavet en undersøgelse, der viser, at mange i klassen kan have en negativ betydning for en del af eleverne - nemlig dem, hvis forældre ikke har taget en gymnasieuddannelse eller lignende.
Det gælder cirka 45 procent af eleverne, som efter alt at dømme har højere risiko for at droppe ud og få dårligere karakterer.
/ritzau/