Regeringen vil sammen med Konservative og Venstre fremsætte et lovforslag med flere initiativer, der skal sikre, at også de allerdygtigste gymnasieelever bliver udfordret.
Blandt andet skal eleverne kunne tyvstarte en universitetsuddannelse samtidig med, at de stadig går på gymnasiet.
Men man kan ende med at køre de talentfulde elever for hårdt, advarer formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Annette Nordstrøm Hansen, om.
- Mange af de dygtige studerende har meget høje ambitioner i forhold til alt, hvad de fortager sig, Og derfor er de i forvejen voldsomt pressede i gymnasiet, fordi de vil yde det ypperste.
- Jeg tror, man skal passe på med, at man ikke presser de unge for meget. Vi ser jo et stigende antal gymnasieelever, der bukker under presset og går ned med stress, siger Annette Nordstrøm Hansen.
Hun påpeger, at der i forvejen hersker en talentkultur i gymnasierne, hvor der er ressourcer til at udvikle de dygtigste.
- Billedet med en manglende talentkultur ligger mange år tilbage. Især i forhold til de naturvidenskabelige fag har vi arbejdet meget med talentprogrammer, forskerspireprogrammer og så videre, siger formanden.
Hun påpeger også, at man skal være varsom med udelukkende at fylde elevernes hverdag med bøger og afleveringer.
- Man skal huske på, at unge også skal udfordres på det sociale område. Der er jo andre kompetencer end de faglige. Og de ekstra faglige tilbud må ikke ske på bekostning af de sociale kompetencer.
Regeringen foreslår desuden, at elever kan skrive på deres eksamensbevis, at de har taget fag, der ikke indgår i gymnasiets pensum.
Det har Annette Nordstrøm Hansen svært ved at se pointen i.
- Hvad skal de bruge ekstra udmærkelser til? Jeg kan slet ikke se behovet. De her elever får jo i forvejen meget høje karakterer. En studentereksamen skal være et bevis for det, man har lavet i gymnasiet. Og ikke alle mulige ekstrafag.
/ritzau/