Henriette Kjær er parat til at lytte til protesterne mod besparelser på kunstig befrugtning. Men der er ingen kære mor. Det er en borgerlig mærkesag, siger hun.
Det er en borgerlig mærkesag at indføre brugerbetaling på kunstig befrugtning. Derfor skal barnløse ikke regne med at få meget ud af underskriftsindsamlinger og demonstrationer mod regeringen og Dansk Folkepartis genopretningsplan, som lægger op til at spare 200 millioner kroner på kunstig befrugtning på de offentlige klinikker.
De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, erklærer sig parat til at lytte til protesterne, men hun mener ikke, at brugerbetalingen i sig selv vil forhindre barnløse i at få børn.
- Hvis man rigtig gerne vil have et barn, så får man det også. Der er jo også brugerbetaling, hvis man vælger at adoptere, siger Henriette Kristensen.
På Facebook har mere en 11.500 meldt sig til gruppen "Behandling af barnløse SKAL være gratis!". Her giver flere udtryk for, at regeringen og Dansk Folkepartis forslag vil føre til, at færre kan få kunstig befrugtning, fordi mange ganske enkelt ikke har råd til selv at betale.
Den presseansvarlige for protestgruppen, Nina Kristensen, lider selv af den hormonelle forstyrrelse PCO, som rammer 20 procent af de fødedygtige kvinder og kan gøre det svært at få børn.
Hun er selv på SU, og det gør det svært at få råd til behandlinger på en privatklinik, som typisk tager 40.000 kroner for tre fertilitetsbehandlinger.
Spørgsmål: Er det ikke lidt nemt at sige til folk, at de bare kan finde pengene, hvis de nu ikke har dem?
- Nej, det er lige præcis ikke nemt. Vi har sagt fra starten, at vi med spareplanen tager noget fra folk, og det er aldrig nemme budskaber at gå ud med. Det er ikke en nem løsning, men vi står ved den, siger Henriette Kjær.
/ritzau/