Der er behov for forebyggelse, hvis dødeligheden af en hjertesygdom fortsat skal falde, mener hjerteforening.
Risikoen for at dø på grund af en hjertesygdom er halveret på 20 år, skriver Berlingske.
Men der er nogle udfordringer, hvis den positive udvikling skal fortsætte, mener direktør for Hjerteforeningen Anne Kaltoft.
Ifølge hende sætter det et pres på behandlingskapaciteten, at vi bliver ældre og ældre. Samtidig presser de, der overlever en hjertesygdom, også systemet.
- Summen af mange ting gør, at man har en større forventning om at skulle tilbydes behandling eller genbehandling af hjertesygdom.
- Hvis man skal holde niveauet som i dag, så er man nødt til at skrue op på hjerteområdet, siger Anne Kaltoft til Ritzau.
Et løft på hjerteområdet handler ifølge direktøren om, hvordan man prioriterer ressourcerne i sundhedsvæsenet. Både i forhold til behandling, men også forebyggelse.
- Allerhelst så vi, at vi forebygger, at danskere får hjertesygdomme. Der er 55.000 patienter, der hvert år får hjertesygdomme, og det er rigtig mange, siger Anne Kaltoft.
Selv peger hun på, at man kan sætte yderligere ind på tobaksområdet.
- Rygning er en af de allerstørste risikofaktorer for at udvikle hjertesygdomme.
- Men det lyder også, som om at der er mange, der er enige i, at vi skal gøre en stor indsats for at undgå at den næste generation af unge bliver rygere, siger Anne Kaltoft.
Danske Regioner bakker op om, at der er behov for et løft på hjerteområdet, skriver Berlingske.
De vil i de kommende økonomiforhandlinger presse på for markant at få øget bevillingerne til sundhedsvæsenet for blandt andet at kunne klare presset på hjerteområdet, oplyser næstformand i Danske Regioner Ulla Astman (S) til Berlingske.
-
Langt flere danskere overlever alvorlige hjertesygdomme, og på 20 år er risikoen for at dø halveret. Men det vælter også ind med patienter, og kapaciteten er presset, skriver Berlingske. (Arkivfoto). Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
