Der er 23.000 registrerede hjertestartere rundt omkring i Danmark.
Cirka 15.300 af dem er offentligt tilgængelige 24 timer i døgnet. Resten hænger på steder, hvor der ikke er offentlig adgang døgnet rundt.
Det vil Dansk Råd for Genoplivning gerne have lavet om på.
Målet er at øge tilgængeligheden for hjertestartere, så endnu flere kan få livreddende førstehjælp og overleve hjertestop, forklarer sekretariatschef Stine Strandkjær.
- Der hænger hjertestartere i mange virksomheder og foreninger, og medarbejdere og frivillige uddannes i livreddende førstehjælp.
- Men det er ikke alle hjertestartere, der er tilgængelige hele døgnet eller er registrerede på hjertestarter.dk.
- Der er måske også steder, hvor hjertestarterne ikke efterses systematisk for at sikre, at de altid er funktionsduelige, siger Stine Strandkjær.
Derfor har rådet med støtte fra TrygFonden etableret en certificeringsordning, så eksempelvis en virksomhed, en grundejerforening eller en idrætsklub kan blive certificeret som såkaldt "Hjertesikker Zone".
Det kræver, at man lever op til ni anbefalinger.
Eksempelvis skal hjertestarteren være registreret på hjertestarter.dk og tilgængelig for lokalområdet døgnet rundt.
Desuden skal medarbejdere/frivillige uddannes i at kunne bruge udstyret og modtage regelmæssig træning i det.
Hele formålet er ifølge sekretariatschefen at få flere til at overleve hjertestop.
- Der er vi verdensmestre i Danmark, hvor vi har firedoblet overlevelsen efter hjertestop uden for hospital de seneste 20 år. Men vi tror på, at vi kan blive endnu bedre, siger Stine Strandkjær.
I 2020 var det således 14 procent, der overlevede et hjertestop, mens det i 2001 blot var fire procent.
Cirka 150.000 danskere har tilmeldt sig som frivillige hjerteløbere, hvor de kan blive bedt om at rykke ud i tilfælde af en person med hjertestop.
Det er gratis at blive certificeret som "Hjertesikker zone", hvis man opfylder kriterierne. Man kan ansøge om certifikatet hos Dansk Råd for Genoplivning.
/ritzau/