Dobbelt så mange unge ville ikke ryge, hvis cigaretprisen var blevet hævet med fire kroner mere.
Hvis regeringen havde sat prisen for en pakke cigaretter op med syv i stedet for kun tre kroner, kunne regeringen have fordoblet besparelserne på sundhedsområdet.
Det viser en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut, skriver Politiken.
Tallene fra DSI viser, at der er en direkte sammenhæng mellem prisen på cigaretter og antallet af rygere. Jo dyrere smøger, desto færre rygere. Og jo færre rygere, desto færre udgifter i forbindelse med følgesygdomme.
Ifølge rapporten vil prisstigningen på tre kroner få mere end 11.000 rygere under 20 år til at droppe den usunde vane.
Hvis man i stedet hæver prisen med syv kroner per pakke, ville næsten dobbelt så mange unge lade være med at ryge.
Effekten på ældre rygere er langt mindre - færre end 1000 rygere i alderen 40-59 vil lade sig påvirke af en prisstigning på syv kroner skriver Politiken.
Samtidig betyder færre rygere flere penge i statskassen - i hvert fald på langt sigt.
Omregner man antallet af mennesker, der vil ændre deres rygevaner på grund af den nye tobaksafgift, til kroner og øre, kan staten forvente at spare 2,2 milliarder, vurderer DSI.
Besparelserne skyldes både mindre udgifter i forbindelse med sygdom og øget skatteindtægt, da ikkerygere som regel holder sig længere på arbejdsmarkedet.
Hvis regeringen havde sat prisen på en pakke cigaretter op med 7 kr., ville staten kunne spare omtrent 4 milliarder kr.
- Det er klart, at besparelserne vil komme over tid, siger Jesper Nørregård, projektchef hos DSI, til Politiken.
- Da det hovedsagelig er unge, der lader sig påvirke af afgiften, vil det tage nogle år, inden effekten bliver tydelig. Til gengæld vil vi relativt hurtigt kunne se et lavere antal af KOL-patienter og hjerte-kar-lidelser, siger han.
/ritzau/