Annonce
Indland

Hospitalsansatte vil have stoppet ikke-akutte behandlinger

Flere fagforbund mener, at alle ikke-akutte behandlinger bør udskydes ligesom i foråret. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Corona giver travlhed på landets hospitaler. De ansatte vil have stoppet ikke-akutte behandlinger.

Den seneste tid er coronasmitten i samfundet steget, og det kan mærkes på landets hospitaler.

Her er der særdeles travlt. Derfor bør alle ikke-akutte behandlinger stoppes, ligesom det var tilfældet i foråret.

Det siger flere fagforbund, der organiserer blandt andet læger og sygeplejersker, til Politiken.

Helga Schultz, formand for Yngre Læger, siger til Ritzau, at problemet er de mange opgaver, som skal løses i sundhedsvæsenet.

- Lige nu fylder behandlingen af coronapatienter så meget i sundhedsvæsenet, at man må fjerne andre opgaver. Det kunne være noget af det planlagte arbejde, som man kan skubbe foran sig ligesom i foråret, siger hun.

Efter planen genindføres behandlingsgarantien 1. januar 2021. Den sikrer, at alle patienter kan blive undersøgt og udredt inden for 30 dage.

Dansk Sygeplejeråd, Yngre Læger og FOA siger til Politiken, at de gerne ser, at genindførslen bliver udskudt.

Helga Schultz forklarer, at de ansatte nu skal passe coronapatienter, indhente det udskudte arbejde og samtidig lave, hvad de plejer.

- Kommer der så en genindførsel af behandlingsgarantien oven i, så ser det sort ud.

- Lige nu kan mange læger heller ikke gå på arbejde, fordi de måske selv har corona eller er hjemsendt, fordi de har været nær en smittet. Så mange kan ikke byde ind, og det efterlader et ekstra stort pres på dem, der er tilbage, siger hun.

Opfordringen møder fuld opbakning fra Overlægeforeningen, fortæller foreningens formand, Lisbeth Lintz, til Ritzau.

- Vi har nået tidspunktet, hvor man bør skrue ned for den planlagte aktivitet, for der er simpelthen hverken pladser nok til patienterne eller mulighed for at skaffe personale nok, siger hun.

- Og det er helt ude af trit med virkeligheden at tro, at det er muligt at genindføre udrednings- og behandlingsgarantien i januar, når der er massivt pres på sundhedsvæsenet, stigende smittetal og et forsinket stigende indlæggelsestal.

I et skriftligt svar til Politiken advarer Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner, om konsekvenserne ved at udsætte de ikke-akutte behandlinger.

Det skyldes blandt andet, at det kan have en langvarig effekt, hvis for mange ikke-akutte behandlinger udskydes.

- Vi er enige med de faglige organisationer i, at medarbejderne knokler for at få tingene til at gå op ude på afdelingerne.

- Det betyder, at vi i regionerne har et stort fokus på at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger, hospitaler og regioner, så vi ikke trækker veksler på de samme medarbejdere, men får spredt opgaven med covid-19-patienter ud, siger hun til Politiken.

Den citerede historie hos Politiken
  • Hospital
    Flere fagforbund mener, at alle ikke-akutte behandlinger bør udskydes ligesom i foråret. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar