Aldrig har medierne haft så meget fokus på udsatte børnefamilier, og Lisbeth Zornig Andersen har sin del af fortjenesten. Gennem snart tre år som formand for Børnerådet har hun givet omverdenen et sjældent kig ind i en barndom med omsorgssvigt og overgreb.
- Hun har bragt virkeligheden ind i debatten ved at fortælle om de vilkår, som hun selv er vokset op under, siger Ole Pass (S), formand for socialcheferne i Danmark og fortsætter:
- Hun har gjort det på en saglig facon, og det har været forfriskende og medvirket til, at kommunerne i højere grad har fået fokus på børnene.
Til oktober er det slut med at udtale sig på alle Danmarks børns vegne, for Lisbeth Zornig stopper i Børnerådet, når formandsperioden udløber. I stedet vil hun koncentrere sig om at forbedre vilkårene for de mest udsatte familier.
- Jeg vil i fremtiden arbejde med hele den udsatte familie og ikke kun børnene, siger Lisbeth Zornig Andersen.
- Målet er at få de allermest lukkede forældre i tale. Dem som ikke vil lukke myndighederne ind, og som typisk har mange børn, slås med arbejdsløshed og misbrug, forklarer hun.
Til formålet danner hun en tænketank, en fond og en rådgivningstjeneste. Samtidig hyres hun af Socialministeriet til at lave opsøgende og undersøgende arbejde blandt de mest udsatte.
Et miljø som Lisbeth Zornig Andersen kender indefra som barn af alkoholisk mor og en voldelig stedfar.
Lisbeth Zornig Andersen blev som den sidste af fire børn fjernet fra hjemmet på Lolland, da hun var 12 år. Alt sammen skildret i bogen "Zornig - vrede er mit mellemnavn" og dokumentarfilmen "Min barndom i helvede".
Den åbenhed fik for nylig tidligere formand for Børns Vilkår John Aasted Halse til at kritisere hende for at fokusere for meget på de mest udsatte og overse alle de andre.
Men beslutningen om at stoppe er truffet for mange måneder siden og længe før kritikken, siger Lisbeth Zornig Andersen.
Hun håber, at hun i sine år som formand ikke alene har gjort børnenes svære liv mere synligt, men også givet en forståelse for, hvorfor forældrene handler som de gør.
- At der ikke er tale om ondskab, men om at forstå, at hvis familien skal hjælpes, er man nødt til at forstå, hvorfor forældrene er kommet i den situation. Jeg håber, det er det spor, jeg har sat, siger hun.