Annonce
Indland

Hundredvis af våben forsvinder ved indbrud

Ny kampagne skal øge sikkerheden omkring jægere og skytters opbevaring af lovlige skydevåben i hjemmet. Hundredvis forsvinder nemlig ved indbrud. Her er det konfiskerede våben fra en tidligere sag fra Birkerød i Nordsjælland. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mere end 1100 skydevåben er over en femårig periode forsvundet fra private hjem. Ny kampagne skal få jægere og andre til at sikre de farlige våben bedre.

Hvert år forsvinder et større antal skydevåben fra private hjem og skytteforeninger i forbindelse med indbrud.

Ifølge de seneste tal fra Rigspolitiet lykkedes det således indbrudstyve at stikke af med 1116 våben i perioden 2012-2016.

Det svarer til cirka fire stjålne våben om ugen.

Nogle af dem dukker op, når de hårdeste kriminelle går i kødet på hinanden, og derfor er det ifølge vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter Henrik Framvig nødvendigt at øge sikkerheden omkring de private våben.

- Det er meget vigtigt, at våbenejere tager reglerne alvorligt. Både fordi overtrædelser kan medføre bøde eller fængselsstraf, men også fordi vi gerne skulle kunne beholde den gode jagt- og skyttekultur, vi har i Danmark, uden at det går ud over vores alles sikkerhed, siger han.

Derfor har politiet i samarbejde med blandt andet Det Kriminalpræventive Råd og Danmarks Jægerforbund lanceret en ny kampagne, der skal gøre jægere, sportsskytter og andre med lovlige våben i hjemmet endnu bedre til at passe på dem.

Og ifølge det Kriminalpræventive Råd vil de fleste våbentyverier faktisk kunne afværges ganske simpelt.

Det viser sig nemlig, at flere af de indbrudsramte enten har opbevaret våben i et våbenskab, der ikke var ordentligt boltet fast, eller har haft nøglerne til skabet liggende et sted, hvor de var for lette at finde.

- Det er både ærgerligt for våbenejeren og skidt for alles sikkerhed, når en tyv finder nøglen til våbenskabet eller løber med hele skabet, fordi det ikke er boltet fast. Og det sker faktisk ind imellem, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Jon Lund Elbek.

- Der skal så lidt til at sikre sine våben, og det vil vi gerne vise med kampagnen, siger han.

Helt så simpelt er det dog ikke, mener hovedbestyrelsesmedlem Marie-Louise Achton-Lyng i Danmarks Jægerforbund

Hun oplever generelt, at de danske jægere har styr på sikkerheden.

- Jægerne gør alt efter loven, og når der er sager med våben, der bliver stjålet, så er det ofte planlagte indbrud, hvor man er gået målrettet efter våbnene, siger hun og fortsætter:

- Og det er jo svært at gardere sig imod uden at lave sit hjem om til Fort Knox.

I perioden 2012 til 2016 har politiet registreret 509 efterlysninger af våben, som er bortkommet i forbindelse med indbrud i privat beboelse. I alt dækker sagerne over 1.116 våben. Sagerne fordeler sig således:
2012: 113
2013: 112
2014: 122
2015: 85
2016: 88Kilde: Det Kriminalpræventive Råd.

Gipsvægge holder ikke

Det er nemlig ikke altid så lige til at sikre sit våbenskab ved at boltre det fast med ekspanderende bolte, mener Marie-Louise Achton-Lyng:

- Problemet er jo, at vi er nogle, der bor i lejligheder eller bor til leje i et hus med gipsvægge, hvor man ikke bare kan ændre på konstruktionen.

Straffen for ikke at opbevare sit våben korrekt varierer fra bøde til ubetinget fængsel i særligt grove tilfælde.

  • Ny kampagne skal øge sikkerheden omkring jægere og skytters opbevaring af lovlige skydevåben i hjemmet. Hundredvis forsvinder nemlig ved indbrud. Her er det konfiskerede våben fra en tidligere sag fra Birkerød i Nordsjælland. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem