Hvis det står til kommunerne, kommer danskernes vandregninger til at stige. Pengene skal bruges til at investere i kanaler og vandbassiner. Det skal forhindre flere oversvømmelser, som dem danskerne har oplevet de seneste to somre.
Formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, kan godt se det fornuftige i planen, men understreger, at det ikke må blive en måde, hvorpå kommunerne kan få finansieret en hel masse andre omkostninger.
- Det er fornuftigt, at de, der har forbruget, skal betale noget af det. Men ikke hvis kommunen får nogle anlægsomkostninger finansieret, som ellers skulle have været finansieret over kommuneskatten, siger han til Ritzau.
Han tror, at forslaget kan føre til en sammenblanding af omkostninger, men er enig i, at der skal laves nogle tiltag.
- Man skal passe på ikke at sammenblande kommunalomkostninger med forsyningsomkostninger. Men det er en svær adskillelse, for hvad er forebyggende for oversvømmelser, og hvad er en vandafledningsopgave, siger Malskær.
- Det, der er vigtigt, er altså, at man ikke pålægger enkeltborgere en ekstraomkostning, som egentlig var en del af kommunens omkostning, uddyber formanden.
Konservatives politiske ordfører og miljøordfører Benedikte Kiær afviser derimod kommunernes ønske om at lade vandregningerne stige for at investere i kanaler og vandbassiner.
- For det første er det ikke fair over for de borgere, der har gjort en masse for at aflaste kloakkerne. For det andet vil det kunne udvikle sig til en ny skatteskrue, og det har vi ikke brug for, siger ordføreren i en kommentar.
Finansminister Bjarne Corydon mener, at det må afhænge af en samlet forhandling, om kommunerne får lov til at skrue op for vandregningen til borgerne.
Onsdag mødes finansministeren og Kommunernes Landsforening for at fortsætte forhandlingerne om kommunernes økonomi det kommende år. Det er under forhandlingerne, at kommunerne har bedt om lov til at gøre vandregningen dyrere.
/ritzau/