Hver femte 16-30-årige: Ikke voldtægt hvis hun ikke sagde nej

Hvis en kvinde ikke siger "nej" til sex, kan hun ikke senere komme og anklage manden for voldtægt.

Det mener hver femte i alderen 16-30 år, viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet ifølge Det Kriminalpræventive Råd.

Sarah van Mastrigt, som er kriminolog og lektor på Aarhus Universitet, påpeger, at der generelt er en lav accept af de fleste voldtægtsmyter - som for eksempel ovennævnte - blandt de adspurgte unge.

- Men der er en betydelig gruppe af især yngre mænd, der har meget problematiske holdninger til voldtægt, siger hun i pressemeddelelsen.

Blandt gruppen mener hver femte, at "hvis en mand er fuld, kan det hænde, at han voldtager nogen uden at have intention om det".

Undersøgelsen viser også, at næsten hver anden mand i aldersgruppen 16-20 år mener, at "voldtægtsbeskyldninger ofte bruges som hævn mod mænd".

Jonas Mannov, som er analytiker ved Det Kriminalpræventive Råd, peger på, at international forskning viser, at mænd, der har disse holdninger, er mere tilbøjelige til at begå seksuelle overgreb.

- Det her kalder på en bedre seksualundervisning end den, vi har på nuværende tidspunkt. Når de her resultater er, som de er, så er der noget, vi ikke er lykkedes med, siger han til Ritzau.

- Vi skal måske også have bedre seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, hvor det her tema er meget relevant.

Karina Lorentzen, som er retsordfører for SF, kalder det "vanvittigt", at så mange unge mænd mener, at falske voldtægtsbeskyldninger i høj grad bruges som hævn mod mænd.

- Det betyder jo, at vi har brug for noget uddannelse i, hvordan samtykkeloven fungerer, siger hun.

Karina Lorentzen mener, at seksualundervisningen ikke bare skal fokusere på, at voldtægt er forkert. Det skal i højere grad også dreje sig om, hvad voldtægt egentlig er.

- Selv om en kvinde ikke siger nej, er det ikke sikkert, at der foreligger et samtykke. Det er en meget almindelig reaktion fra kvinders side, når de bliver udsat for et overgreb, at de fryser og ikke evner at sige fra.

- Der er brug for, at vi får fokus på, hvad samtykke betyder og at gøre op med nogle af de myter og forestillinger, der er på det her områder, siger hun.

Hun mener, at undervisningsmaterialet skal opdateres, og at der skal være mere fokus på den nye samtykkelov.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), sagde i juni i et svar til Folketingets Sundhedsudvalg, at den opdaterede samtykkelov ville kunne blive en del af undervisningsmaterialet i skoleåret 2021-22.

Hun understregede dog i samme ombæring, at det konkrete valg af undervisningsmateriale ligger hos den enkelte lærer eller skole.