Til efteråret vil nye anbefalinger om organdonation blive virkelighed på de danske hospitaler.
Det har skubbet til danskernes holdning til organdonation i en positiv retning. Nu er hver femte dansker mere villig til at registrere sig som organdonor.
Det viser en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen.
- Vi er glade for, at vi kan se, at de nye anbefalinger ikke ændrer på danskernes holdning, og for nogle faktisk gør dem mere tilbøjelige til at blive registreret, siger enhedschef Maria Herlev Ahrenfeldt.
De nye regler betyder, at det bliver muligt at donere større organer ved cirkulatorisk død - også kaldet hjertedød.
Tidligere har det været et kriterium, at en person skulle være hjernedød. Nu kan organer altså også blive doneret, når vejrtrækningen ophører, og hjertet går i stå.
- Vi ved fra eksperter, at donation efter cirkulatorisk død er nemmere at forstå. Det er en død, som man kender, som den måde de fleste af os skal herfra på. Hjernedød kan være svært at forstå, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.
Generelt er holdningen til organdonation positiv. Godt otte ud af ti danskere har en positiv eller meget positiv holdning til organdonation.
Det er kun to procent, der er negative eller meget negative.
På trods af det har en tredjedel af danskerne ikke taget stilling til, om de vil være organdonor.
- Generelt har der været flere tilmeldinger i 2023 til donorregistret. Dog skal man være opmærksom på, at det kun er én ud fra tre måder, som man kan være organdonor på, siger Maria Herlev Ahrenfeldt.
Det er også helt legitimt at lave en aftale med sine pårørende eller bære et donorkort, tilføjer enhedslederen.
I forbindelse med at de nye anbefalinger træder i kraft, har Sundhedsstyrelsen lavet en informationsindsats. Den skal gøre danskerne klogere på, hvad de får af betydning.
Cirka halvdelen af danskerne mener, at de har en tilstrækkelig viden om, hvordan lægerne vurderer, at man er død, når man er organdonor.
Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg er de første hospitaler, der går i gang med organforløb ved cirkulatorisk død.
/ritzau/
-
Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg er de første hospitaler, der går i gang med organforløb ved cirkulatorisk død - også kaldet hjertedød. (Arkivfoto). Foto: Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix
