Tjener man for mange penge ved siden af studiet, kan man ikke få SU.
Det er i dag tilfældet for cirka 25 procent af de kandidatstuderende. De har fravalgt SU i mindst et år, fordi deres løn overstiger fribeløbsgrænsen på 9.043 kroner per måned.
Det fremgår af et notat fra Ministeriet for Videregående Uddannelser, skriver Politiken søndag.
Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder ved Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning), mener, at tallet er bekymrende, fordi det tyder på, at de studerende arbejder uhensigtsmæssigt meget.
- Arbejder man 15-20 timer om ugen eller mere ved siden af studierne, begynder det at kunne ses ved, at de studerende klarer sig dårligere og dropper oftere ud. Det viser flere studier, siger han til Politiken.
Når hele 25 procent fravælger SU, mener Jannik Schack Linnemand, forsknings- og uddannelsespolitisk chef hos Dansk Erhverv, til gengæld, at det sætter spørgsmålstegn ved, hvor nødvendig støtten er.
- Tallet siger mig, at SUen ikke er hellig. Jeg synes ikke, det er noget problem. Studerendes erhvervsindkomst fylder mere og mere, og samtidig er der flere, der gennemfører en uddannelse hurtigere.
- Studier viser, at et arbejde ved siden af ikke har stor indflydelse på deres gennemførelse, siger han til Politiken.
Formand for Danske Studerendes Fællesråd Jakob Ruggaard mener, at tallet viser, at de studerende, der kan undvære SU, allerede har fravalgt den, og at det derfor ikke er hensigtsmæssigt at skære mere i støtten.
- Det viser, at de studerende er ansvarlige og tager opgaven på sig. De 25 procent er studerende, der er ressourcestærke nok til at finde finansiering selv, og det er positivt.
- Men der er stadig 75 procent, der har brug for SUen. Og dem vil man fratage SU og torpedere livsgrundlaget for, siger han til Politiken.
På bacheloruddannelserne er det ifølge Politiken cirka 13 procent, der fravælger SU på grund af for høj indkomst.
/ritzau/