Flere elever deler klasseværelse med mere end 24 andre, selvom større klasser er lig med lavere karakterer.
To lærere i undervisningen for de yngste skoleelever og højst 24 elever i en klasse. Det var to af de mærkesager, som Socialdemokraterne og SF turnerede med under valgkampen i 2011.
Men en opgørelse fra Undervisningsministeriet viser ifølge Jyllands-Posten, at mens den nuværende regering har siddet ved magten, er andelen af elever, der går i en klasse med over 24 elever, steget fra 23 procent i 2011 til 26,5 procent i 2014.
Samtidig viser andre tal, at der sidste år var 12,1 elever per lærer, mens der i skoleåret 2010/2011 var 11,6 elever per lærer, skriver Jyllands-Posten.
Venstres kommunalordfører, Jacob Jensen, undrer sig:
- Jeg skal ikke kloge mig på, hvor mange elever der bør være i en skoleklasse, men det er da et problem i forhold til, hvad S og SF havde stillet vælgerne i udsigt, at der nu er flere børn, der går i klasser med mere end 24 elever, siger han til Jyllands-Posten.
Enhedslistens Rosa Lund kalder udviklingen for "et af de værste løfter, som S og SF er løbet fra".
De få undersøgelser, der er lavet om klassestørrelser, viser, at der er en sammenhæng mellem antallet af elever og deres karakterer. Jo større klasser, jo lavere karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse.
- Der er en betydelig sammenhæng, og det ser ud til, at det er for drenge og fagligt svage elever, at klassens størrelse betyder mest. De fagligt stærke elevers karakterer er kun i mindre grad påvirket af klassens størrelse, siger Eskil Heinesen fra Rockwool Fondens Forskningsenhed til Jyllands-Posten.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) henviser til, at klasseloftet på 24 elever ikke blev en del af regeringsgrundlaget, og at den gennemsnitlige klassekvotient er 21,5 - altså lavere end 24 elever.
Også under den forrige regering steg andelen af klasser, der er større end 24 elever.