På 289 folkeskoler spejder mange elever forgæves efter læreren, når frikvarteret slutter. Det giver dårlig kvalitet i undervisningen, mener forsker.
Timen skulle være i gang, men hvor er læreren?
På 289 folkeskoler spejder mange elever forgæves efter læreren, når frikvarteret slutter. På de skoler oplever mindst 15 procent af eleverne fra 4. til 9. klasse, at læren ikke møder præcist. Det skriver Avisen.dk.
Og nogle steder står det meget værre til. Omkring 45 procent af eleverne på Grauballe Skole nær Silkeborg og på Vrejlev Undervisningssted ved Hjørring siger, at deres lærer 'sjældent' eller 'aldrig' møder til tiden. Det viser svar fra den nationale trivselsmåling, som Avisen.dk har fået aktindsigt i hos Ministeriet for Børn.
Jesper Bjerg, der er forælder og medlem af skolebestyrelsen på Grauballe Skole, er overrasket over elevernes svar.
- Det lyder ikke acceptabelt. Det sender et signal til eleverne, at det er i orden, at de også kommer for sent, siger han til Avisen.dk.
Lene Ørnberg Terkelsen, der er forælder og formand for skolebestyrelsen i Vig, mener at skolen skal finde ud af, hvorfor lærerne ikke kommer til tiden.
- Det er foruroligende. Det er vigtigt at finde årsagen, og om der er kø ved kopimaskinen, siger hun til Avisen.dk.
Forældrene har god grund til at være bekymrede, hvis læren tit kommer for sent til undervisningen, siger Niels Egelund, professor og centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet.
- Det giver dårlig kvalitet i undervisningen. Timerne begynder mere kaotisk, fordi eleverne er på egen hånd. Konflikter fra frikvarteret kan fortsætte ind i timen. Når læren kommer ind i lokalet, tager det tid at skabe ro, siger han til Avisen.dk.
Niels Egelund tror, at mødekulturen er meget forskellig fra skole til skole.
På Grauballe Skole tror skoleleder, Lars Engeborg, at der er tale om en misforståelse, når eleverne siger, at lærerne ofte kommer for sent. Skolen har teaterringning, hvor der ringes ind nogle minutter før, timen faktisk begynder. Hvis eleverne er indendørs, vil de hurtigere nå til klasseværelset, end de lærere som er udenfor og er gårdvagter. Men lærerne møder stadig til tiden.
- Det er ikke sikkert, at læren er lige så hurtigt i klasseværelset som eleverne, men det er en misforståelse, at de kommer for sent. Lærerne gør det, de skal og mere til. Jeg er ikke bekymret, siger skolelederen til Avisen.dk.
I Sydskolen, afdeling Vig fortæller 18 procent af eleverne, at læren aldrig møder til tiden. 16 procent siger, at de sjældent gør det. Skolen har afskaffet ringningen, og det kan spille ind på elevernes svar, mener skoleleder Dorthe Bauen.
- Det kan være svært for børnene at vurdere, om læreren møder til tiden. Vi må undersøge, om det er et reelt problem, siger hun og fortæller, at løsningen ikke nødvendigvis er at genindføre ringningen. Når klokken har lydt et stykke tid, kommer mange alligevel i sidste øjeblik, siger hun til Avisen.dk.
Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal mener, man skal
tage forbehold overfor elevernes svar. Særligt de små klasser svarer eleverne ofte spontant på, hvad de har oplevet den seneste time eller dag. Men:
- Uanset hvad er det ikke hensigtsmæssigt. Det er en indikation på, at der kan gemme sig problemer, mener han ifølge Avisen.dk.