Annonce
Indland

Hver tredje ser kritisk på kønsneutralt sprogbrug

Størstedelen af de personer, der er aktive i LGBT+-miljøet og er nonbinære, foretrækker at blive omtalt med "de" eller "dem", viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
En undersøgelse fra Dansk Sprognævn viser, at der er stor splittelse omkring brugen af kønsneutrale ord.

30 procent af danskerne har en negativ holdning til kønsneutralt sprogbrug.

Det viser en ny undersøgelse med 3911 respondenter fra Dansk Sprognævn, der beskæftiger sig med udviklingen af det danske sprog.

Nævnet har undersøgt, hvordan befolkningen forholder sig til kønsneutrale pronominer, herunder "de", "høn" og "hen".

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser sig, at især personer over 50 år har svært ved at tage udviklingen til sig, mens folk mellem 18-30 år generelt er mere åbne over for tendensen.

Samlet set har 19 procent en positiv holdning til kønsneutralt sprogbrug.

Marianne Rathje, seniorforsker i Dansk Sprognævn, mener, at det kønsneutrale sprog "endnu ikke er blevet hverdagskost for danskerne".

- Der er en del, der prøver, selv om de føler, de har svært ved at bruge kønsneutrale pronominer, siger hun.

- Samtidig handler ens erfaringer om, hvor man kommer fra i landet, og hvilket køn man har. Kvinder har eksempelvis nemmere ved det end mænd.

Flere og flere personer anser sig selv som nonbinære. Det vil sige, at man hverken identificerer sig selv som mand eller kvinde.

Af den grund foretrækker langt de fleste nonbinære at blive omtalt med "de" eller "dem".

Men det skaber en udfordring for nogle, mener Marianne Rathje. Undersøgelsen viser nemlig, at danskerne er uenige om, hvilket pronomen der er bedst at bruge.

- De, der ikke er nonbinære, ønsker at bruge "hen", fordi de synes, det er forvirrende med "de" og "dem", der også bruges som flertalspronominer, siger hun.

- Men de nonbinære vil netop gerne omtales med "de" eller "dem", fordi "hen" minder for meget om "han" og "hun".

57 procent af dem, der ikke er aktive i LGBT+-miljøet, har ingen erfaring med at bruge kønsneutrale pronominer. Samtidig mener kun fem procent, at det er "meget let" at bruge.

Omvendt ser det ud blandt de personer, der er aktive i miljøet. 11 procent har ingen erfaring med det, mens 42 procent synes, at det er meget let.

Sprogforskeren mener, at det er vigtigt at få frem, hvordan befolkningen ser på kønsneutralt sprogbrug.

- Det er ikke kun kendte menneskers stemmer og folk fra LGBT+-miljøet, vi skal høre, siger Marianne Rathje.

Dansk Sprognævn vil ikke anbefale brugen af et bestemt kønsneutralt pronomen. Men nævnet har nu grundlag for at hævde, at danskerne benytter sig mest af "de" og "hen".

- Vi vil ikke trække noget ned over hovedet på dem, der eksempelvis gerne vil omtales med "de", siger Marianne Rathje.

- Der er argumenter fra begge sider, og det er vigtigt at høre, hvad alle folk mener, så man kan få en bedre forståelse af hinanden.

For otte år siden blev "hen" officielt optaget som et kønsneutralt pronomen i det svenske sprog.

/ritzau/

  • Stort regnbueflag i Rådhushallen markerer åbningen af World Pride og Eurogames
    Størstedelen af de personer, der er aktive i LGBT+-miljøet og er nonbinære, foretrækker at blive omtalt med "de" eller "dem", viser ny undersøgelse fra Dansk Sprognævn. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang