Annonce
Indland

Indvandring til Danmark sætter rekord

Indvandring til Danmark sætter rekord Foto: PEDERSEN MIKKEL BERG

Se hvor indvandringen er i Lolland og Guldbogsund kommuner.

Seks ud af 10 indvandrere i 2014 kom fra et vestligt land. Det er dog Syrien, hvor fra flest indvandrer.

I 2014 indvandrede 64.874 udenlandske statsborgere til Danmark. Det er det højeste antal nogensinde på ét år. 34.613 af indvandrerne er mænd, mens 30.261 er kvinder.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er 15 procent flere end den hidtidige rekordindvandring fra 2013, hvor 56.276 udlændinge indvandrede til Danmark.

Det var især personer fra det uroplagede Syrien, som var flittigst til at søge mod Danmark i 2014.

5401 syrere indvandrede således til Danmark i løbet af året. Det er mere end tre gange så mange som året før, hvor der kom 1760 syrere til Danmark.

Indvandringen af personer fra Eritrea stiger også voldsomt. I 2013 indvandrede 72 personer fra det østafrikanske land, mens der i 2014, hvor der var et rekordhøjt antal asylansøgere fra landet, indvandrede 218 eritreere. Det er en stigning på 302,7 procent.

Seks ud af 10 indvandrere i 2014 kom fra et vestligt land. Rumænien følger efter Syrien på listen over lande, hvor folk hyppigst kommer fra.

5171 rumænere indvandrede til Danmark i 2014, det er 15 procent flere end året før. Derefter følger USA og Tyskland med henholdsvis 3617 og 3309 indvandrere.

30 statsløse indvandrede til Danmark.

Over halvdelen af de udenlandske statsborgere, der indvandrede til Danmark sidste år, var mellem 20 og 29 år. Blot 665 af dem var over 60 år.

Regner man i procent, er sket den største indvandring af udenlandske statsborgere i Sorø Kommune i forhold til året før. Her indvandrede 79,8 procent flere udlændinge sammenlignet med 2013, da antallet gik fra 99 til 178.

I Læsø Kommune var faldet procentvis størst - minus 37,5 procent - hvor man gik fra otte til fem udenlandske indvandrere.

Ud over udenlandske statsborgere vendte 21.809 danske statsborgere hjem igen i 2014. Dermed indvandrede i alt 86.683 personer til Danmark sidste år.

Det er væsentligt flere, end der udvandrede i løbet af 2014. 49.218 personer udvandrede, og af dem var 20.123 danske statsborgere.

De lokale kommuner hører ikke til de kommuner i landet, som har størst indvandring af udenlandske statsborgere

Her er indvandringen steget mest

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik indvandrede 64.874 udenlandske statsborgere i 2014 til Danmark. Det er en stigning i indvandringen på 15 procent i forhold til 2013, hvor 56.276 personer indvandrede til landet.

Sådan fordeler udviklingen sig på baggrund af indvandringstallene for 2013 og 2014 rundt om i kommunerne. Det faktiske antal af udenlandske statsborgere, som er indvandret til Danmark i 2014, er angivet i parentes:

1. Sorø: 79,8 procent (178)
2. Kerteminde: 76,7 procent (228)
3. Odsherred: 75,9 procent (204)
4. Halsnæs: 66,7 procent (240)
5. Ikast-Brande: 63,9 procent (495)

……..

22. Guldborgsund: 42,1 procent (361)
34. Lolland: 31 procent (275)

……..

96. Albertslund: -10,7 procent (327)
97. Ærø: -25,9 procent (20)
98. Læsø: -37,5 procent (5)

Kilde: Danmarks Statistik og Ritzaus Bureau
/ritzau

  • Indvandring til Danmark sætter rekord
    Indvandring til Danmark sætter rekord Foto: PEDERSEN MIKKEL BERG
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem