Det kan kræve lovændring, hvis myndigheder for eksempel skal dele oplysninger om radikaliseringstruede borgere
Justitsministeriet skal nu se nærmere på en del af de forslag til at komme radikalisering til livs, som en ekspertgruppe under Københavns Kommune er kommet med onsdag.
For det kan eksempelvis kræve en ændring af loven, hvis myndighederne i højere grad skal kunne dele personfølsomme oplysninger ved mistanke om, at en borger er på vej til at blive radikaliseret, siger Københavns integrationsborgmester.
- Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at skabe et mere smidigt samarbejde mellem de myndigheder, vi hver især har ansvar for, siger integrations- og beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R).
Hun vil arbejde for alle tiltag inden for de nuværende rammer samt "eventuelt med nogle lovændringer", siger hun, men understreger dog, at hensynet til borgernes rettigheder ikke må gradbøjes.
- Det er fuldstændig uomgængeligt, at borgernes retssikkerhed er ukrænkelig, uanset hvem de er.
- Jeg håber, at alle Folketingets politikere er enige om, at rammerne er retssikkerheden, også selv om vi jo har den frygtelige terrorhændelse i februar i vores bevidsthed, siger Anna Mee Allerslev.
Ekspertgruppen beskriver radikalisering som en proces, hvor en gruppe eller person i stigende grad får ekstreme holdninger og støtter anvendelsen af ulovlige eller voldelige handlinger for at fremme disse holdninger.
De ekstreme synspunkter og radikaliserede personer findes inden for især tre miljøer i København - den ekstreme venstrefløj, den ekstreme højrefløj og militante islamistiske miljøer, lyder det i rapporten.
Gruppen blev nedsat i januar med den svenske terrorekspert Magnus Ranstorp i spidsen før angrebene på kulturhuset Krudttønden og den jødiske synagoge i København.
Ekspertpanelet lancerer 15 anbefalinger onsdag, som blandt andet indeholder mere dialog med organisationer og religiøse miljøer, færre sprækker mellem myndigheder og en mere sammenhængende indsats.