Albertslund er dårligst til at bryde en sociale arv. Børn af ufaglærte får et "løft" af højtuddannedes børn.
I Vestjylland og Nordsjælland får næsten 8 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse. På Vestegnen og i hovedstaden er det derimod blot 5 ud af 10 unge.
Det viser ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der offentliggøres tirsdag i Ugebrevet A4.
AE har zoomet ind på unge mellem 25 og 29 år og holdt deres uddannelsesniveau op mod forældrenes uddannelsesbaggrund. Resultatet er, at vestegnskommunen Albertslund placerer sig helt i bund på landsplan, når det handler om at bryde den sociale arv.
Det dårlige skudsmål for Albertslund står i kontrast til unge, der er vokset op i især Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. Her er det knap 80 procent af de unge af ufaglærte forældre, som får en uddannelse.
Professor i sociologi på Aalborg Universitet Martin D. Munk kalder tallene for dystre og tankevækkende.
- Man kan godt blive bedrøvet over at se de her tal. Det ser skidt ud, lyder det fra Martin D. Munk.
Han forklarer, at forskellen på kommunerne skyldes, at børn fra Nordsjælland har "bedre" forbilleder at spejle sig i.
- Børn af ufaglærte, der vokser op i Rudersdal, vokser op i et område, hvor skolerne er velfungerende, og hvor der er en kammeratskabseffekt, der giver de ufaglærte et løft, fordi der er flere højtuddannede.
- Dette mønster har bidraget til at bryde med den sociale arv frem til 2005, siger Martin D. Munk.
Også ekspert i social arv, forfatter og foredragsholder Lars Olsen, peger på klassekammerateffekten, der er negativ for børn fra især de københavnske vestegnskommuner.
- Det vil sige, at de i skolen ikke møder ret mange børn, der kommer fra uddannelsesvante hjem. Der mangler så at sige nogle børn i deres klasser, som kan få gruppearbejdet til at fungere, siger Lars Olsen.
/ritzau/