Annonce
Indland

Karantænefri rejser til Mallorca kan stå lige for døren

Den spanske ferieø Mallorca er et af de feriemål, hvortil rejser kan blive tilladt fra lørdag. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Lempeligere krav til smitteniveau i europæiske lande kan åbne for flere ferierejser.

Nu bliver det nemmere for rejselystne danskere at komme på ferie i Europa uden at skulle i karantæne, når man kommer hjem igen.

Udenrigsministeriet lemper sine krav til, hvor højt et smittetryk der må være i et land eller område, før ikke-nødvendige rejser dertil frarådes, og man skal gå i karantæne ved hjemkomst.

Når der kommer opdaterede rejsevejledninger fredag eftermiddag, vil det derfor efter alt at dømme betyde, at det ikke længere frarådes at rejse til eksempelvis en række spanske ferieøer som turist.

De opdaterede rejsevejledninger træder i kraft lørdag.

Allerede her forventer rejseselskabet Spies at sende et fly fyldt med danske turister afsted til den spanske ferieø Mallorca.

Administrerende direktør Jan Vendelbo glæder sig over udsigterne til at få et turistfly på vingerne for første gang i 218 dage.

- Jeg kan næsten ikke udtrykke, hvor glad jeg er for det, som nu sker: At vi kan komme i gang igen, siger han.

Udenrigsministeriet fraråder i øjeblikket ikke-nødvendige rejser til hele verden. Til en række lande frarådes samtlige rejser.

Med Udenrigsministeriets egne ord er verdenskortet blevet farvet orange. Det er den farvekode, ministeriet giver til lande, hvortil ikke-nødvendige rejser frarådes.

Men med rejsegenåbningens fase tre, der træder i kraft fredag, kan en ændring i Udenrigsministeriets farvekort være på trapperne.

Her sker der nemlig en lempelse af ministeriets kriterier for at vurdere smittetrykket i lande og regioner i EU- og Schengenområdet.

Dermed er der chance for, at flere lande og områder kan blive farvet gule. I gule lande skal man ifølge ministeriet blot være ekstra opmærksom. Men turistrejser bliver altså ikke frarådet, ligesom man ikke skal i karantæne ved hjemkomst.

Præcist hvilke lande eller områder, der åbner, bliver offentliggjort klokken 16.00.

Et af kriterierne for, hvornår man kan åbne for karantænefrie rejser til et land eller en region, er, at der inden for en uge skal have været færre smittede end 60 per 100.000 indbyggere i landet eller regionen.

Det gælder dog ikke, hvis området allerede er orange. I så fald skal incidenstallet ned under 50, før det bliver gult. Stiger det til 60 eller derover, bliver det igen orange. Tidligere var grænsen henholdsvis 20 og 30.

Per 13. maj var det blandt andet Mallorca og hele Portugal, der opfyldte dette nye krav. Især førstnævnte har fået stor interesse ved Spies, og Jan Vendelbo nævner, at der er solgt mange billetter dertil i løbet af ugen.

- Vores afgange fra København blev udsolgt i sidste weekend, da de her tal kom frem, og vores afgange fra Billund blev næsten også udsolgt. Vi måtte sætte et større fly ind i København for at kunne levere til det behov, der findes lige nu, siger han.

Hos Bravo Tours siger administrerende direktør Peder Hornshøj, at den nye rejsevejledning bliver en stor - positiv - omvæltning.

- Der har været mange uklarheder, men det er der lige pludselig ikke længere. Vi har faktisk haft temmelig travlt med at sælge rejser, men nu tror jeg, at vi får endnu mere travlt, siger han.

Bravo Tours har planer om at sende det første charterfly til Kreta 21. maj, hvis det er blevet muligt. Fra Billund er flyet udsolgt, mens der er få pladser fra København og Aalborg.

Udenrigsministeriets rejsevejledninger er netop vejledende, og det er altså ikke ulovligt at tage til et orange eller et rødt land.

  • Politiko Tyskland magasin Mallorca og tyskerne
    Den spanske ferieø Mallorca er et af de feriemål, hvortil rejser kan blive tilladt fra lørdag. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?