Annonce
Indland

Klamydiasmitte hos unge topper igen-igen

I forhold til forebyggelse forbliver kondom den eneste præventionsform, som beskytter mod sexsygdomme, påpeger Sex & Samfund. En ny rapport viser, at der fortsat er udbredt smitte med klamydia blandt unge mellem 15 og 29 år. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det er ikke lykkedes at knække kurven for klamydia, konstaterer forening efter ny smitterekord blandt unge.

Smitten med klamydia udvikler sig i den forkerte retning blandt unge i Danmark.

I 2022 var der 35.687 påviste klamydiatilfælde i aldersgruppen 15 til 29 år. I alt var der 41.634 laboratoriepåviste klamydiatilfælde i Danmark.

Dermed udgør de 15-29-årige 86 procent af tilfældene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en ny oversigtsrapport fra foreningen Sex & Samfund, som bygger på tal fra Statens Serum Institut (SSI).

- Desværre viser tallene, at vi endnu engang slår rekord i antal klamydiasmittede. Det er desværre en rekord, vi bliver ved med at slå.

- Når der er flere smittede, øger det smitterisikoen i sig selv. Og så er det åbenlyst ikke lykkedes os som samfund at knække kurven på klamydiasmitte, siger generalsekretær i Sex & Samfund Majbrit Berlau.

Hun peger på, at unge skal have mere viden om, hvad klamydia er, hvordan det smitter, og hvor farligt det kan være.

Derudover skal unge beskytte sig bedre mod kønssygdomme, og her er kondom den eneste vej frem.

Dernæst er det nødvendigt at lade sig både teste og behandle.

- På alle områder er vi udfordrede. Der er for mange myter om, at det ikke er en specielt farlig sydom. Det er den, hvis den står ubehandlet hen. Og så er der for mange unge, der ikke vælger kondom.

- Når det kommer til testning, ser vi en lille fremgang, men vi kan se, at alt for få unge mænd lader sig teste. Og så handler det selvfølgelig om at gennemføre behandling, så man bliver sygdomsfri, siger Majbrit Berlau.

Blandt de unge ligger testraten på 16 procent. Det er en stigning på et enkelt procentpoint sammenlignet med 2021.

Løsningen består ifølge Majbrit Berlau især af seksualundervisning og en udvidet palet af testmuligheder.

Sex & Samfund tilbyder gratis hjemmetest for klamydia og gonorré, som kan bestilles online, og hvor svaret kan modtages på sms eller mail.

Det samarbejde indgår otte kommuner i. Men foreningen ønsker flere med, for der ses en generel stigning i klamydiatilfælde i alle regioner.

Værst står det til i det nordjyske, hvor Aalborg topper listen med 41,9 smittetilfælde per 1000 unge i alderen 15-29 år.

Herefter følger Syddjurs med 40,8 tilfælde, Esbjerg med 40,7 tilfælde og Holstebro med 38,9 tilfælde per 1000 unge i aldersgruppen.

- Testmulighederne er besværlige for mange unge, og når test og beskyttelse ikke er top of mind, bliver smitten ved med at stige.

- Vi har udviklet klamydiahjemmetest.dk, men det skal rulles ud i landet, og der er vi i dialog med regioner og kommuner for at sikre den mulighed, for vi kan se, det virker.

/ritzau/

  • Kondomer
    I forhold til forebyggelse forbliver kondom den eneste præventionsform, som beskytter mod sexsygdomme, påpeger Sex & Samfund. En ny rapport viser, at der fortsat er udbredt smitte med klamydia blandt unge mellem 15 og 29 år. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder