Annonce
Indland

Knogler fra vikingetiden viser uventet udvikling hos tamkatte

Vikingerne holdt sandsynligvis katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter. (Arkivfoto.) Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix

Den danske tamkat var for længe siden en hel del mindre, end den er nu, viser minutiøs gennemgang af knogler.

Mange katteejere har måske på fornemmelsen, at deres pelsklædte kræ gemmer på en hemmelighed eller to.

Ved at grave sig igennem poser med dyreknogler helt tilbage fra den sene bronzealder er det lykkedes danske forskere at nå frem til ny viden om katten.

Siden de første tamkatte blev indført i Danmark, er de blevet hele 16 procent større.

Det viser et studie fra Københavns Universitet offentliggjort i Danish Journal of Archaeology.

- Det undrede os, da vi så på knoglerne, at både selve skeletdelene i kroppen var blevet større, og at kæberne og tænderne samtidig var blevet lidt større, siger Anne Birgitte Gotfredsen, ekstern lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og medforfatter til studiet.

- Normalt er kæber og tænder det, vi kalder konservative skeletdele, som ikke vokser. Men delene er vokset støt siden middelalderen og op igennem moderne tid, forklarer hun.

En del af forklaringen er sandsynligvis, at tamkatten over tid er blevet større på grund af bedre fødetilgængelighed, forklarer Gotfredsen.

Men noget af forklaringen er sandsynligvis også gemt i generne. Derfor er der brug for mere forskning på området.

- Endnu ved man ikke helt præcist, hvornår de sidste vildkatte uddør, og hvornår de første tamkatte rigtigt kommer ind i Danmark, siger forskeren.

- Katten er et af de tamme dyr, der ligner den vilde form mest, mens hunden for eksempel i udseende er meget langt fra sin vilde form, som er ulven. Overgangen til tamkat er stadig forbundet med mange ubesvarede spørgsmål.

Den form for overblik over katteknogler, som studiet giver, er angiveligt et af de første af sin slags.

Mens det første tegn på tamkatte i verden kommer fra en knap 10.000 år gammel grav på Cypern, er man i hvert fald sikker på, at der fandtes danske tamkatte fra omkring år 200 efter Kristi fødsel - altså i jernalderen.

Efterfølgende har blandt andre vikingerne holdt katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter.

I alt har forskerne undersøgt knogler fra før årtusindskiftet og frem til slutningen af 1600-tallet og sammenlignet med nyere katteknogler fra 1870 og frem.

Størstedelen af måle- og analysearbejdet blev udført af daværende bachelorstuderende Julie Bitz-Thorsen, som Anne Birgitte Gotfredsen har skrevet studiet sammen med.

- Nogle katteknogler var ret lette at finde for Julie, fordi de var sorteret efter art. Andre gange måtte hun igennem mange poser og kasser for at finde de relevante knogler frem blandt de mange forskellige dyreknogler fra blandt andet heste, hunde og køer, som vi har, siger Gotfredsen.

  • Katte, Maine Coon
    Vikingerne holdt sandsynligvis katte på grund af deres varme pels og til at jage sygdomsbærende rotter. (Arkivfoto.) Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale