Annonce
Indland

Kommune har succes med at give ansatte fri hver fredag

Odsherred Kommune overvejer at udvide ordning om firedages arbejdsuge efter god erfaring i forsøg.

Odsherred Kommune har i lidt over et år lavet en forsøgsordning, hvor 300 medarbejdere i kommunen har fri hver fredag.

Til gengæld skal de arbejde 37 timer de resterende fire dage.

Ordningen har vist sig at være så god, at kommunen overvejer at udvide den til kommunens daginstitutioner, skriver DR Sjælland.

- Vi arbejder meget mere efter, hvornår vores borgere har brug for os, siger Eva Haupt-Jørgensen, der er fællestillidsmand for de HK-ansatte i Odsherred Kommune, til DR Sjælland.

Konceptet har været at give borgere i kommunen mere fleksibilitet til at kunne booke møder hos kommunen om aftenen.

Og selv om der er møde om aftenen, kan det stadig passe ind med de ansattes privatliv, understreger Eva Haupt-Jørgensen.

- Vi kan stadig gå til gymnastik torsdag eftermiddag, hvis det er det, vi gør. Så regulerer vi bare og er her nogle andre tidspunkter, siger hun.

For det har aldrig givet mening, at medarbejderne på kommunen skulle sidde på deres pind fra klokken 9 til 17 alle ugens dage, hvor det kan være svært at træffe dem, hvis man selv er på arbejde, lyder det.

- Nu kan indbyggerne ringe og tale med en medarbejder alt fra klokken halv otte om morgenen til klokken seks om aftenen.

- Det kunne man ikke før, hvor vi havde en meget snæver åbningstid, siger borgmester Thomas Adelskov (S) til DR Sjælland.

På grund af de gode erfaringer undersøger kommunen nu mulighederne for en fleksibel arbejdstid i kommunens daginstitutioner. Det bliver gjort i samarbejde med pædagogernes fagforening, Bupl.

- Det er klart, at vi ikke kan lukke vores daginstitutioner en dag om ugen. Men man kunne godt finde nogle modeller, hvor nogle folk havde fri om fredagen, mens andre havde fri om mandagen, så man har tre sammenhængende dage, siger Adelskov.

Indtil videre er ordningen et forsøg, der skal løbe over tre år i kommunen, og foreløbig dækker ordningen kun administrationen i Odsherred Kommune.

Og det er spændende at prøve alternative arbejdsformer af for at skabe mere fleksibilitet i arbejdslivet, mener Sara Vergo, som er formand for Djøf Offentlig.

- Der er ingen tvivl om, at der er nogle steder, det er nemmere at gøre det her med firedagesuge end andre.

- Og det er rigtig spændende, at man i Odsherred begynder at se på daginstitutionsområdet. Det er for at vise, at selv om man arbejder i en daginstitution, behøver man ikke nødvendigvis være der fem dage om ugen, siger hun.

Citeret artikel fra DR Sjælland
Annonce
Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem