Kommuner fejler på uddannelsesmål

9940 eller 2820. Det er bare et postnummer. Men de fire cifre kan have betydning for, om du gennemfører en videregående uddannelse.

Og 44 kommuner skal til at stramme sig an, hvis de skal nå regeringens mål, om at 60 procent af ungdomsårgang 2020 skal have en videregående uddannelse.

Det viser en profilmodel for 2013 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Modellen er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang - i dette tilfælde den, som påbegyndte 9. klasse i skoleåret 2012/2013 - vil uddanne sig i løbet af 25 år.

- Det viser sig, at det kan være sværere at få en uddannelse afhængigt af, hvor man kommer fra i landet. Men det kan godt lade sig gøre at ændre på de her mønstre, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R).

En stor del af de 44 kommuner, som scorer under 60 procent, ligger i det såkaldte "sløve S". Det er blandt andet Guldborgsund, Vordingborg og Stevns Kommune.

I forhold til de landets 98 kommuner har Guldborgsund en 11. plads, mens Lolland Kommune tager 6. pladsen over kommuner, hvor færrest unge - ifølge modellen - tager en videregående uddannelse.

Imens ligger topscorerne af kommuner, der forventes at få flest unge igennem en videregående uddannelse, nord for København - eksempelvis Gentofte og Rudersdal Kommune.

Den store opgave er nu ifølge ministeren brobygningen mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.

- Vi skal ud til de unge, imens de går på ungdomsuddannelserne, siger Sofie Carsten Nielsen.

Spændet mellem, hvor mange der forventes at studere videre efter en ungdomsuddannelse fordelt på kommunerne, er fra 42 procent til 80 procent.

Det er ikke mærkeligt, at tallet varierer fra område til område, lyder det fra professor i statistik Peter Allerup, som er tilknyttet skoleforskningsprogrammet ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet.

Grunden til, at den forventede gennemførselsprocent er lavere i nogle kommuner på eksempelvis Sydsjælland, skyldes blandt andet, at flere uddannelsesinstitutioner er blevet flyttet, siger professoren.

- Der er sket en koncentration af professionshøjskolerne, som har drænet de områder. Så vender de unge mennesker sig til andre steder, siger Peter Allerup, der også peger på, at socioøkonomiske forhold som hjemmets uddannelse, erhverv og indtægt spiller en rolle.

1. Stevns 49 %
2. Odsherred 51 %
3. Kalundborg 52 %
4. Lolland 52 %
6. Faxe 55 %
7. Guldborgsund 55 %
8. Sorø 56 %
9. Vordingborg 56 %
10. Holbæk 58 %
11. Ringsted 58 %
12. Greve 59 %
13. Slagelse 59 %
14. Køge 60 %
15. Næstved 60 %
16. Solrød 61 %
17. Lejre 63 %

Inddelingen i kommuner er baseret på de unges bopælskommune i niende klasse.

Beregningerne er lavet af Styrelsen for It og Læring på Danmarks Statistiks registre. Profilmodellen er en fremskrivning og derfor behæftet med en vis usikkerhed.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.