Kommunerne strides i større grad om, hvem der skal betale for regningen, når sociale nomader flytter kommune.
Socialt belastede familier flytter stadig fra kommune til kommune for at undgå, at kommunen griber ind i familien. Men nogle kommuner spekulerer i, at de såkaldte sociale nomader flytter videre til andre kommuner.
- Vi kalder det, at der er dømt nøl. Altså at den tidligere kommune ikke har gjort sit arbejde godt nok, siger souschef Charlotte Jensen fra Børn og Kultur i Langeland Kommune.
Det er næsten umuligt at få fraflytningskommunen til at betale regningen for en dyr tvangsfjernelse af børn, når først den belastede familie er flyttet til en anden kommune.
- Det største problem er, at det er forsvindende få, som får medhold, når man klager til Det Sociale Nævn, siger Charlotte Jensen fra Langeland Kommune.
Tvisterne mellem kommunerne om, hvem der skal betale regningen, ender i Det Sociale Nævn, men tallene tyder på, at det er meget svært at få medhold i, at en fraflytningskommune skal betale regningen.
I 2010 var der 19 afgørelser vedrørende mellemkommunal refusion. To sager endte med, at fraflytningskommunen kom til at betale regningen.
- Det er urimeligt, at vi skal påføres en udgift, som en tidligere kommune burde have løftet. Vi vil ikke bøde for, at nogle kommuner ikke gør deres arbejde, siger leder Hanne Korsgaard fra Familieafdelingen i Thisted Kommune.
Thisted Kommune har omkring fem verserende sager i Det Sociale Nævn.
- Jeg har foreslået, at man nedsatte en uvildig instans i Ankestyrelsen, som skulle kigge på de her mellemkommunale refusioner, siger Hanne Korsgaard.
Torsdag indledes en af de mest omfattende misbrugssager mod en nomadefamilie fra Brønderslev. Familien kom oprindelig fra Lolland. Det Sociale Nævn har siden dømt Lolland Kommune til at betale fem millioner kroner for anbringelse af børnene.
ritzau/