Annonce
Indland

Kommuner vil have flere penge til terrorsikring

Både Aalborg og Aarhus skal de næste år bruge tocifrede millionbeløb på terrorsikring, mens København står over for en trecifret millionregning. Kommunerne vil nu have national støtte til terrorsikringen. Foto: /ritzau/Lund Tanja Carstens

PET anbefaler terrorsikring i de fire største kommuner. Regeringen og kommunerne skændes om regningen.

Terrorsikring af de danske byer er et nationalt anliggende, som regeringen nu må tage et økonomisk ansvar for.

Sådan lyder et krav fra borgmestrene i landets fire største byer, der må bruge millioner på sikring af eksempelvis gågader og øget sikkerhed ved større begivenheder. Det skriver Jyllands-Posten.

Anbefalingerne er fra PET og politiet. De kommer efter en række terrorangreb i andre europæiske byer.

Hvis kommunerne skal blive ved med at betale terrorsikring selv, vil det ramme kernevelfærd og bremse byggeri af eksempelvis børnehaver og skoler, lyder advarslen fra borgmestrene i København, Odense, Aarhus og Aalborg.

Overborgmester i København Frank Jensen (S) mener, at staten bør have ansvaret.

- Truslen om terror er åbenlyst et nationalt sikkerhedsspørgsmål, som det er besynderligt, hvis regeringen ikke vil være med til at løfte ansvaret for, siger han til Jyllands-Posten.

Både Aalborg og Aarhus skal de næste år bruge tocifrede millionbeløb på terrorsikring, mens København står over for en trecifret millionregning.

Ud over øgede udgifter er det et problem for borgmestrene, at terrorsikringen er omfattet af det såkaldte anlægsloft. Det sætter grænser for, hvor mange penge kommunerne må bruge på byggeri.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) er anlægsloftet for 2018 allerede hævet.

- Kommunerne må selv vælge, hvordan de vil prioritere de penge, der er lavet en aftale om, siger han til Jyllands-Posten.

De fire borgmestre ønsker, at emnet bliver taget op til forhandlingerne om næste års finanslov.

Det støttes af Peter Skaarup (DF), formand for Folketingets Retsudvalg. Han frygter, at terrorsikring strander i en pengestrid mellem stat og kommuner.

Retsordfører Naser Khader (K) betragter også terrorsikring som en "tvungen national opgave", mens Trine Bramsen (S) kalder det urimeligt, at regeringen afviser at fritage terrorsikringen for anlægsloftet.

- Som det er i dag, så er man underlagt anlægsloftet, hvis man vil terrorsikre, og det betyder, at man ikke kan bygge nye skoler eller plejehjem, hvis man vil terrorsikre, siger hun.

Hun foreslår, at kommunerne fritages for anlægsloftet, når det gælder terrorsikring. Hun foreslår desuden en fremtidig pulje, hvorfra kommunerne kan søge midler til terrorsikring.

  • Betonklodser og terrorsikring, Aarhus
    Både Aalborg og Aarhus skal de næste år bruge tocifrede millionbeløb på terrorsikring, mens København står over for en trecifret millionregning. Kommunerne vil nu have national støtte til terrorsikringen. Foto: /ritzau/Lund Tanja Carstens
Annonce
Indland

86.000 danskere er afhængige

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet