Forsinkelser og aflysninger kan plage tog på Kystbanen og flere regionaltog på Sjælland tidligt mandag morgen.
Rejsende på Kystbanen kan tidligt mandag morgen blive ramt af forsinkelser og aflyste togafgange.
Det oplyser DSB's informationschef, Tony Bispeskov.
Det skyldes en kortvarig melding om arbejdsnedlæggelse blandt DSB's stationsbetjente.
Togtrafikken ventes at være tilbage til normal drift allerede klokken seks mandag morgen.