Minister kalder det alvorligt, at der er social skævhed i forhold til screeningsprogrammer for kræft.
Screeningprogrammet for livmoderhalskræft rammer socialt skævt.
Det viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse, skriver Information.
Ifølge avisen har organisationen kigget på kvinder i aldersgruppen 23 til 49 år, der har modtaget en invitation til screening, men ikke har reageret på den.
Forskningen viser, at mens færre end hver tiende kvinde med længere uddannelse inden for gruppen ikke er blevet screenet, så er det næsten hver fjerde kvinde med en kort uddannelse, der ikke er blevet screenet.
Der er dermed større risiko for disse kvinder at blive syge af den potentielt dødelige kræftform.
Billedet er ifølge Information det samme for immigranter fra ikkevestlige lande og kvinder med visse svære psykiske sygdomme.
I en mail til Information kalder sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) det for alvorligt.
- Vi skal have flere kvinder til at deltage i screeningsprogrammet, og her har vi særligt fokus på gruppen af kvinder med mindst ressourcer.
Finn Diderichsen, der er professor emeritus ved Københavns Universitet, har forsket i ulighed i sundhed.
- Hvis ikke man gør noget fra systemets side, bidrager det altså til den ulighed, som man samtidig siger, man vil gøre noget ved, siger han til Information.
Ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør alle danske kvinder i alderen 23-64 år blive screenet for livmoderhalskræft hvert tredje eller hvert femte år.
Hvis det ikke sker, får man ifølge Information en invitation.
-
Screeningprogrammet for livmoderhalskræft rammer socialt skævt, viser ny forskning ifølge Information. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup/arkiv
