Kræftens Bekæmpelse raser over lange ventetider for kræftpatienter.
Kræftens Bekæmpelse vil have Sundhedsstyrelsens direktør, Else Smith, til at svare på, hvorfor der er så store overskridelser af ventetiden for alvorlige kræftsygdomme som kræft i æggestokkene, bugspytkirtlen og spiserøret.
- Det er jo ikke for sjov, at man har lavet beskrivelser af de lægefagligt forsvarlige forløb i kræftpakkerne. Jeg er ærligt talt rystet over, at sundhedssystemet ikke har reageret på ventetidsproblemet, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.
Kræftpakken for den farlige bugspytkirtelkræft fastlægger en maksimal ventetid på operation på syv dage efter diagnosen.
Ifølge venteinfo.dk er den aktuelle ventetid op til 35 dage. Det er en overskridelse af anbefalingen i kræftpakken på 500 procent og samtidig en stor overskridelse af loven om maksimalt 14 dages ventetid på operation, skriver Kræftens Bekæmpelse i en pressemeddelelse.
- Det er simpelthen ikke godt nok. Ventetidsproblemerne blev rejst i Sundhedsministeriets kræftstyregruppe i november af en ansvarlig læge.
- Det har tilsyneladende ikke giver nogen effekt - på trods af, at problemet ikke er nyt, siger Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen.
Kræftpakkerne sætter grænser for den fagligt begrundede ventetid. Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt forløb, uden unødig ventetid.
Ud over kræftpakkerne er der fastlagt maksimale ventetider i loven. Her gælder, at patienten højest må vente 14 dage på en operation efter diagnosen er stillet.
- Vi ved, at tempoet i behandlingen kan være afgørende for, at man kan tilbyde de her patienter en helbredende operation, eller om man kun kan holde sygdommen nede i en periode, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Der har også tidligere været store problemer med at overholde lovens krav om maksimalt 14 dage fra diagnose til operation. I en periode blev der således henvist patienter til operation i udlandet.
Det kunne være en mulighed igen at bede udenlandske hospitaler hjælpe, mener Leif Vestergaard Pedersen.
- De danske hospitaler har en forpligtelse til at bede Sundhedsstyrelsen om hjælp, hvis de ikke selv kan behandle patienterne indenfor de fastlagte tidsgrænser, siger han.
/ritzau/