Kræftsyge skal følges af samme læge

"Bliver jeg rask igen - hvad med mine børn, hvis jeg dør. Kan jeg tåle kemoterapien - og kommer jeg nogensinde tilbage til mit job?"

Bekymringerne er mange hos mennesker, som rammes af kræft. Endnu sværere bliver det, hvis de på sygehuset igen og igen møder nye læger, som har øjnene på computerskærmen for at læse op på det, der tidligere er noteret i journalen.

I et forsøg på at skabe større tryghed og sammenhæng i behandlingen skal kræftpatienter fra i år sikres en fast læge, der skal følge dem gennem hele forløbet. Målet er, at mindst ni ud af ti patienter i 2020 skal have en "patientansvarlig læge".

Bag ordningen står blandt andet Kræftens Bekæmpelse.

- I dag er der kræftpatienter, som møder en ny læge hver gang. Nogle oplever tilmed, at den nye læge ikke kender deres sygehistorie. Når det sker, så falder både trygheden og tilliden til behandlingen, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen.

Gennem de seneste år er der gjort flere forsøg med faste læger, blandt andet har alle afdelinger indført kontaktlæger. Men ifølge Lisbeth Lintz, der er formand for Overlægeforeningen, så fungerede ordningen ikke, og derfor er den afskaffet.

- På nogle afdelinger havde det mest karakter af, at patienten fik lægens visitkort. Det kan man jo ikke bruge til ret meget, hvis man alligevel oplever at møde nye læger hele tiden, siger Lisbeth Lintz.

Til gengæld har hun tillid til den nye ordning, for den har opbakning fra Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse og lægerne. Og så er den en del af regeringens Kræftplan IV.

Enkelte steder er ordningen allerede indført, blandt andet på hæmatologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital. Her er cirka 4000 patienter i behandling for sygdomme som lymfekræft, knoglemarvskræft og leukæmi. De er fordelt blandt afdelingens 15 læger.

- Så vidt det er muligt, møder patienterne samme læge både til de ambulante besøg, og hvis de bliver indlagt, siger ledende overlæge Ulf Christian Frølund.

På den måde får lægen ikke kun et indgående kendskab til patientens sygdom. Det bliver også naturligt at tale om private forhold, og den fortrolighed gavner ikke kun patienterne. Den fremmer også arbejdsglæden hos lægerne.

- Når lægen får et nært kendskab til patienten, så kan man levere et bedre stykke arbejde, siger Ulf Christian Frølund.