Kunstige kyllingemødre kan mindske forbruget af energi i avlsstalde massivt og samtidig bremse kannibalisme.
Opdræt af kyllinger med kunstige kyllingemødre kan give bedre dyrevelfærd og samtidig sænke det store energiforbrug i danske kyllingestalde.
Det er baggrunden for et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet.
- Vores hypotese er, at de kunstige kyllingemødre reducerer forekomsten af fjerpilning og kannibalisme, siger forsker ved Aarhus Universitet Anja Brinch Riber og tilføjer:
- Holder det stik, kan der ved brug af kunstige kyllingemødre frem for den traditionelle opvarmning af opdrætsstaldene skabes grøn vækst.
Kyllinger har brug for ekstra varme i de første fire uger for at overleve. Under naturlige forhold får de varmen ved regelmæssigt at søge ind under hønen. Da dette ikke er muligt i opdrætsstalde, opvarmer producenterne i stedet staldene, og det kræver meget energi.
Et alternativ kunne være kunstige kyllingemødre, der er vandopvarmede plader, som kyllingerne kan søge ind under. De giver kyllingerne den nødvendige ekstra varme. Samtidig ser de ud til at have en positiv effekt på dyrevelfærden i staldene.
De elopvarmede rugemødre bruges kun i dag af hobbyavlere. Først og fremmest skal de kunstige kyllingemødre udvikles til opvarmning med varmt vand, så man kan udnytte staldenes eksisterende varmekilder.
Dernæst skal de afprøves i en forsøgsstald. Til sidst skal de anvendes i en besætning for at undersøge effekterne af kunstige kyllingemødre i kommerciel brug.
Virker de efter hensigten, kan temperaturen i opdrætsstaldene sænkes til 20-22° grader, hvilket vil give en væsentlig besparelse på varmeforbruget.
Desuden forventer Anja Brinch Riber, at kunstige kyllingemødre får positiv effekt på de største dyrevelfærdsproblemer i æglæggerindustrien som fjerpilning og kannibalisme.
Hvis de kunstige kyllingemødre indføres i halvdelen af de danske opdrætsstalde, vil varmebesparelsen svare til en reduktion af CO2-udledningen på omkring 500 ton årligt.
/ritzau/