Annonce
Indland

Kunstnerinden vil frelse verden

Madame Nielsen har tidligere stået bag omdiskuterede forestillinger som "Black Madonna", hvor hendes sortmalede "blackface" skabte stor debat. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Jeg lever intenst, og måske lever jeg kortere. Men det gør ikke så meget, sagde kunstneren Madame Nielsen i et interview sidste år. Den 6. maj fylder hun 60 år.

Forfatter, dramatiker og performer Madame Nielsen, som fylder 60 år 6. maj, er en kunstner dybt ind i sin magre krop, og som i ekstrem grad er sit værk.

Hun har ud over fødenavnet Claus Beck-Nielsen optrådt blandt andet som Helge Bille, Das Beckwerk og som navnløs hjemløs med hukommelsestab og endda som afdød.

Drengen, der engang hed Claus, blev født i Aalborg og siden uddannet dels på Forfatterskolen og dramatikeruddannelsen på Aarhus Teater og dels som skuespiller på performanceteatret Cantabile 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2003 udgav Claus Beck-Nielsen bogen "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)", hvor forfatteren hævdede at være afgået ved døden.

I 2011 fuldendte han eventen med stykket "Funus Imaginarium", der bestod af kunstnerens dødsleje med ligtog og begravelse på Assistens Kirkegård i København.

Siden transformerede han sig til Das Beckwerk eller nogle gange Some Body.

Men uanset navnet har det nærmest været umuligt for omverdenen at adskille kunstværket fra kunstneren eller vide, hvad der var ironi eller performance.

Madame Nielsen fotograferet i forbindelse med en optræden på tv i Tyskland, hvor hun er populær, og hvis kulturelle udsyn, hun foretrækker frem for, hvad hun har kaldt "dansk bonderøvskultur". Foto: Malte Ossowski/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images. Foto: Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Det gjaldt også retssagen om kunstnerisk frihed, hvor Das Beckwerk blev sagsøgt af kollegaen Thomas Skade-Rasmussen Strøbech.

Denne mente, at Nielsen havde misbrugt personfølsomme oplysninger om ham i sin bog "Suverænen" fra 2008. Das Beckwerk vandt sagen, som siden blev beskrevet i dokumentarfilmen "Identitetstyveriet".

Og sådan er der altid lag på lag på lag med kunstneren, der i dag kun hedder Madame Nielsen og også formelt har skiftet personnummer til kvindekøn.

For sin forestilling "Black Madonna" sammen med dansk dramatiks wonderkid Christian Lollike fik hun en eftertragtet Reumertpris - plus en masse ballade for at male sig sort i hovedet, såkaldt blackface.

Hun er kendt for at presse sit publikum ud i ubehageligheder – og sig selv langt ud over alle grænser.

- Hvorfor skulle man leve, hvis det ikke var med livet som indsats, sagde hun i et interview sidste år.

Således også i hendes seneste forestilling, klimamanifestet "Verdensfrelserinden", der er opført ad flere omgange.

Iført guldfarvet bh på en krop, som ligner en stærkt afmagret udgave af Karen Blixen i hendes mest syfilistiske fase, pisker hun atter sit publikum: Hvor meget er DU villig til reelt at ofre for klodens overlevelse?

- Jeg gør jo ikke det, jeg gør, for at være imponerende. Men det er i brændpunkterne, at mulighederne for forandring træder frem, sagde hun til Kristeligt Dagblad i et interview sidste år.

Den radikale omformning af hendes krop via klosterophold, træning og en diæt af grønt og insekter, som hun selv godt ved ikke er spor livsforlængende, var forberedelsen på den undtagelsestilstand, som hun spår vil komme for os alle.

Hun er aktuel med det meget roste firebindsværk "Pentagon smeltet", som er blevet kaldt en farverig dommedagsfortælling med referencer til Dantes "Guddommelige Komedie".

Hun har en søn og en voksen datter.

/ritzau/

  • Madame Nielsen
    Madame Nielsen har tidligere stået bag omdiskuterede forestillinger som "Black Madonna", hvor hendes sortmalede "blackface" skabte stor debat. (Arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
  • Koelner Treff
    Madame Nielsen fotograferet i forbindelse med en optræden på tv i Tyskland, hvor hun er populær, og hvis kulturelle udsyn, hun foretrækker frem for, hvad hun har kaldt "dansk bonderøvskultur". Foto: Malte Ossowski/SVEN SIMON/picture-alliance/dpa/AP Images. Foto: Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer