Isbjørne, sæler og hvaler i dele af Arktis forurenes stadig mere af giftigt kviksølv. Forskere undrer sig.
Der bliver fundet stadig mere giftigt kviksølv i omkring en femtedel af de havdyr, der lever i det arktiske område. Det gælder isbjørnen, ringsælen, narhvalen, hvidhvalen og flere arter af fugle.
Det sundhedsfarlige tungmetal ophobes i både dyrs og menneskers muskelvæv og i lever, nyre og hjerne i dets mest giftige form, metylkviksølv.
Inuitbefolkningen i Grønland og Canada er sammen med færinger særligt udsatte, da sæler, narhvaler, grindehvaler og visse fisk stadig er en vigtig del af deres føde.
Gravide og småbørn er i særlig risiko, for kviksølv påvirker både fosterudvikling, nervesystem og kredsløb.
Ifølge en ny videnskabelig rapport fra en ekspertgruppe under Arktisk Råd (AMAP) kan de stigende mængder kviksølv være et resultat af den globale opvarmning.
Klimaændringerne bidrager muligvis til at frigive store mængder af miljøgiften, som har været oplagret i jord og planter gennem de seneste 150 år. Når permafrosten smelter, ryger tungmetallet atter ud i miljøet, mener de sagkyndige.
Den væsentligste kilde til menneskeskabt kviksølvforurening er afbrænding af kul i kraftværker. Fra de industrialiserede dele af kloden føres kviksølv med luft- og havstrømme og floder til Arktis og ophobes i fødekæden.
Meget tyder ifølge forskerne på, at den østlige del af Asien, og især Kina, tegner sig for halvdelen af de globale udledninger til atmosfæren.
Modelberegninger viser, at forureningen vil stige med 25 procent i 2020 sammenlignet med 2005, hvis der ikke sættes ind.
Alligevel undrer forskerne sig. For de senere år har forureningen af Arktis med kviksølv været mere eller mindre stabil - eller måske endda faldende, oplyser AMAP. Og alligevel konstaterer forskere, at der findes mere kviksølv i 20 procent af de undersøgte havdyr.
/ritzau/